Fortsat minuttyranni i hjemmeplejen

HJEMMEPLEJE: Når der er valgkamp, taler statsministeren om at afskaffe minuttyranniet. Men det eksisterer stadig - og FOA opfordrer nu til en regelændring.

De ansatte i hjemmeplejen føler sig stadig udsat for unødvendig kontrol og overvågning - stregkoder og stopure tager fortsat tid fra de ældre. Det viser en ny undersøgelse fra de offentligt ansattes fagforbund, FOA.

"Regeringen har sagt, at der skal være mindre bureaukrati og færre stregkoder. Men vi kan se, at der stadig en hel del af det ude i kommunerne," siger sektorformand Karen Stæhr.

Undersøgelsen har kvalitativt undersøgt syv kommuner. Og konklusionen er, at dokumentationen og tidsregistreringen opleves meget forskelligt i kommunerne. Overordnet har de ansatte ikke noget imod den faglige dokumentation med eksempelvis journaler og "borgerens bog", men samtidig siger de, at de oplever tidsregistreringen af komme- og gåtider som kontrol og som en stressfaktor. Og især dobbeltregistreringen generer.

Login