Reform betyder mere bureaukrati

INTERVIEW: Regeringens anbringelsesreform betyder mere bureaukrati og mindre konkret arbejde med familierne, mener Århus Kommune.

Regeringen har netop sat en stor bølge af afbureaukratisering i gang, men i en af landets største kommuner, Århus Kommune, ser kommunens socialchef Leif Gjørtz Christensen især anbringelsesreformen som særlig bureaukratisk.

Og det betyder mindre tid til den borgerrettede service, påpeger han.

"Anbringelsesreformen har medført en række forbedringer i forhold til særlig bistand til udsatte familier og børn, hvilket igen har medført ændrede krav i forhold til Socialforvaltningernes arbejde. Men med anbringelsesreformen følger også øgede krav til kvalitetssikring, dokumentation, effekt. Det samme indhold skal formuleres eller registreres i flere forskellige skemaer, f.eks. journal, undersøgelsesskema, handleplan, opfølgningsskema," siger Leif Gjørtz Christensen.

Login