Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde: Ryd op i satspuljen

NYHED: Satspuljens uddeling af penge skal være åbenlys frem for at diskutere finansieringsformen, mener Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde. Det opfordrer politikerne til at huske de frivillige organisationer.

Når pengene i satspuljen skal fordeles, skal det være tydeligt, hvorfor det enkelte projekt er valgt. Derimod er diskussionen af, hvordan puljen finansieres, ikke nær så vigtig. Det mener Terkel Andersen, sekretariatsleder for Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde.

Udmeldingen kommer, efter at et politisk flertal vil skrotte satspuljen og peger på finansloven som stedet, hvor projekterne i fremtiden skal finansieres. 

Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde rådgiver ministeren og Folketinget om udviklingstendenser og muligheder inden for den frivillige sektor. Terkel Andersen er sekretariatsleder og tidligere formand, og det er endnu ikke udpeget, hvem der skal efterfølge ham.

Login