SF: Mangelfuld tilbudsportal kan føre til fejlvisitation

NYHED: Kritik af Tilbudsportalen.dk skal tages alvorligt, da borgerne kan blive henvist til forkerte opholdssteder, mener SF.

Sagsbehandlerne kan risikere at henvise borgerne til opholdssteder, der ikke dækker deres behov, hvis de benytter Tilbudsportalen.dk. Det mener SF's handicapordfører Anne Baastrup.

"Portalen er i bedste fald ligegyldig, og i værste fald risikerer man, at den fører til en fejlvisitation," siger Anne Baastrup.

Kritikken af Tilbudsportalen.dk blev rejst i den såkaldte NoKS-rapport i marts 2008. Rapporten er udarbejdet af blandt andre Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogerne, Danske Handicaporganisationer og Landsforeningen SIND, og de peger på, at sagsbehandlerne får forkerte oplysninger frem, når de søger på portalen.

Login