Muslimsk forening vil overtage nedlagte plejehjem

NYHED: Når Københavns Kommune nedlægger plejehjem, kan det bane vej for landets første muslimske plejehjem. Manglende økonomiske midler havde ellers sat initiativet i tomgang.

Men planerne er ikke opgivet. Næste skridt er et møde i Muslimernes Fællesråd, og her vil rådet drøfte en anden mulighed. Københavns Kommune står over for at skulle nedlægge plejehjem, og det vil kunne frigive lokaler til et muslimsk plejehjem.

"En anden og ny mulighed er, at vi får en aftale omkring lokaler i forbindelse med nedlæggelsen af plejehjem i Københavns Kommune. Det er stadig på tegnebrættet, men hvis det viser sig svært at finde donorer, kunne det være en løsning," lyder det fra formand Asmat Mojaddedi.

Selvom rådet foretrækker at finde midler til et nyt plejehjem, står man endnu uden donorer. Derfor er der brug for nye forslag.

Login