Flere indvandrere med kommunale job

KORT NYT: Knap 30.000 indvandrere er ansat ved kommunerne. Et tal der har været jævnt stigende siden 2003.

Efterkommere vil have bedre job
Der tegner sig ifølge KL's statistik et mønster af ændrede erhvervsvaner for efterkommere til indvandrere. Modsat deres forældre, hvoraf omkring 30 pct. af ikke-vestlige indvandrere er ansatte i rengøringsjob o.lign., er tallet for efterkommerne kun 10 pct. Efterkommerne ønsker andre job og har således opnået bedre resultater mht. job som fx skolelærere.

Erik Nielsen der er formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg siger: "Det er en rigtig glædelig udvikling. Vi har brug for de unge i kommunerne, og det er godt, at de unge efterkommere er på vej op ad den kommunale jobstige. Nu mangler vi bare, at de ikke-vestlige efterkommere også kommer med helt oppe i toppen. Men det skal nok komme. De skal bare blive lidt ældre, og det skal i hvert fald ikke skorte på viljen i kommunerne."

Arbejdskraften nødvendig
Dog er de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere stadig ikke oppe på niveau med resten af befolkningen. Da kun 4,2 pct. af alle kommunalt ansatte er indvandrere med ikke-vestlig baggrund og befolkningsgruppen udgør 6,5 pct. af den voksne befolkning, er gruppen ikke ligeligt repræsenteret endnu. Fordelingen i kommunerne er endvidere skæv, hvilket medfører at nogle kommuner med mange ikke-vestlige indvandrere faktisk har en overræpresentation af denne befolkningsgruppe.

Login