Elendig sundhedstilstand hos socialt udsatte

NYHED: Socialt udsatte har en markant dårligere sundhedstilstand end den øvrige befolkning. Det viser en ny rapport fra Rådet for Socialt Udsatte.

Tallene fra undersøgelsen er sammenlignet med den almindelige befolknings sundhedstilstand, som fremgår af en sundheds- og sygelighedsundersøgelse fra 2005. Og sammenligningen viser en markant dårligere sundhed og livskvalitet blandt de socialt udsatte end hos den øvrige befolkning.

Eksempelvis har 43,2 pct. af de socialt udsatte forsøgt at begå selvmord mod 1,2 pct. i den øvrige befolkning. Og 30 pct. siger, de har et godt helbred, mod 80 pct. i befolkningen generelt.

Udsatte bruger sundhedsvæsenet mest
Men faktisk bruger de socialt udsatte sundhedsvæsenet i langt højere grad end den øvrige del af befolkningen, flere har haft kontakt med en praktiserende læge og bruger forskellige former for medicin.

Login