Færre har forståelse for muslimske følelser

NYHED: Færre danskere har forståelse for krænkede muslimer nu, end da Muhammed-tegningerne blev offentliggjort første gang.

Seks ud af ti (60 pct.) svarer, at de "i mindre grad/slet ikke" har forståelse for den muslimske følelse af krænkelse, mens godt hver fjerde (27 pct.) svarer, at de har "nogen grad" af forståelse. De krænkede følelser møder kun forståelse hos godt hver tiende (12 pct.), der siger, at de "i høj grad/i meget høj grad" forstår de krænkede muslimer.

I undersøgelsen er der også blevet spurgt til, om konflikten omkring Muhammed-tegningerne har ændret respondenternes syn på den muslimske verden. 

Knapt halvdelen eller 44 pct. svarer, at deres syn er blevet "mere negativt/meget mere negativt". 54 pct. svarer, at deres syn er "uændret", mens 1 pct. svarer "mere positivt/meget mere positivt".

Login