V: Alle kommuner bør besøge Horsens

HJEMLØS: Jobprojekt fra Horsens inviterer nu beskæftigelsesministeren til byen for at se "Hyr en hjemløs" med egne øjne.

Folkene bag beskæftigelsesprojektet "Hyr en hjemløs" fra Horsens fik opbakning, da de onsdag mødtes med Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.

Projektet ville blandt andet slå et slag for at få udviklet og udbredt daglejermetoden, og det fik støtte hos flere af politikerne - blandt andre arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg fra Venstre.

"Det er en spændende og perspektivrig metode, som er et rigtig godt første skridt til at få de her mennesker tættere knyttet til arbejdsmarkedet," siger Jens Vibjerg, som nu opfordrer alle kommuner og andre vigtige aktører til at besøge Horsens Kommune for at lytte til erfaringerne og resultaterne fra "Hyr en hjemløs".

Login