Daglejere på dagsordenen

HJEMLØS: Horsensprojekt opfordrer nu politikerne til at ændre på loven, så de mest udsatte kan arbejde på daglejervilkår.

Sådan lyder det fra projekt "Hyr en hjemløs" fra Horsens, som onsdag skal mødes med Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. Her vil projektleder Marianne Larsen blandt andet forsøge at overtale politikerne til at se på lovændringer for at komme de mennesker i møde, som ud over arbejdsløshed kæmper med eksempelvis stof- eller alkoholmisbrug.

Den metode, som projektet har gode erfaringer med, er at tilbyde private virksomheder at hyre vikarer på daglejerbasis til 60 kroner i timen. Fordelen for daglejeren er til gengæld, at afregningen falder kontant - dagen efter udført arbejde.

"Daglejermetoden er en særdeles effektiv måde at få den her målgruppe ud på arbejdsmarkedet. De skal have et økonomisk incitament, og det skal gøres meget mere individuelt."

Login