Opbakning til hårdere kurs i anbringelsessager

ANBRINGELSER: Danskerne vil give kommunerne større mulighed for at fastholde anbringelser af udsatte børn, viser ny A&B-undersøgelse.

"For at kunne hjælpe børnene kræver det, at der er politisk vilje til det, men den er der ikke lige i øjeblikket. Der er rigtig mange ord fra regeringen om, hvad den vil gøre, men det, den gør, er jo det modsatte i praksis. Det hjælper jo ikke noget at sige til kommunerne, at det her område skal prioriteres, men I får ikke nogen penge til det. Så er det jo at give luftsteg og vindfrikadeller til børnene," siger Line Barfod, som derfor opfordrer regeringen til at afsætte flere midler til at hjælpe de udsatte børn.

"Det store problem ude i kommunerne er i høj grad, om man har ressourcer nok. Og der mangler ressourcer lige i øjeblikket, og der skal flere penge til det her område," understreger Line Barfod.

Login