Faderhuset afviser alle beskyldninger

BØRN: Faderhuset afviser i et åbent brev til Folketinget alle anklager om overgreb mod børn. SF's Özlem Cekic fastholder dog sin politianmeldelse.

"Faderhuset består af en lille gruppe mennesker, der lever i bedste velgående og ikke gør en kat fortræd. To børn er efter sommerferien blevet taget ud af deres skoler på grund af flytning - et barn i første klasse og et barn i 4. klasse. Det har været forældrenes ønske at børnene skulle hjemmeskoles - også på baggrund af den lokale skoles lukning få år tilbage. Eftersom den danske lovgivning giver mulighed for hjemmeskoling, ser vi intet suspekt i dette. Samtidig kan vi nævne, at der allerede fra de forskellige kommuners side er foretaget undersøgelser af familierne i Faderhuset, og at forældrene står med yderst positive anbefalinger fra både børnehaver og skoler. Flere sager er allerede lukket, og resten af sagerne forventer vi bliver lukket snarligt," indleder Ruth Evensen i sit skriftlige genmæle, hvor hun samtidig langer hårdt ud efter sin datter Sophia.

"Vi stiller os fuldstændig uforstående overfor Sophias anklager omkring børnene og de unge i Faderhuset. Det er decideret løgn!" skriver Ruth Evensen.

Cekic fastholder politianmeldelse
Ruth Evensens indlæg gør dog ikke det store indtryk på SF's socialordfører, Özlem Cekic, der i sidste uge meldte Faderhuset til politiet.

Login