Karen J. bekymret for børnene i Faderhuset

BØRN: Velfærdsministeren udtrykker i et svar til Folketingets Socialudvalg bekymring over forholdene for børnene i Faderhuset.

"Min største bekymring er, hvordan børnene bliver behandlet med smæk, og andre følelsesmæssige og åndelige overtrampelser af deres grænser som individer, i tillæg til deres fascination af militaristisk, fanatisk "kamptræning", brugt til at indoktrinere de unge, til ønske om at blive martyrer for Jesus," skrev Sophia Evensen i sit brev.

Karen J: Jeg er oprigtigt bekymret
Et brev, som velfærdsminister Karen Jespersen i en skriftlig besvarelse til Folketingets Socialudvalg forholder sig til.

"Jeg vil først og fremmest sige, at jeg oprigtigt talt er bekymret over de oplysninger om systematisk omsorgssvigt af børn, som er fremkommet i relation til Faderhuset. Jeg vil gerne understrege, at det er vigtigt at også disse børn beskyttes, og at de opnår samme muligheder for udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende," skriver Karen Jespersen i sin besvarelse, hvor hun gør det klart, at det er kommunen, i det her tilfælde Lolland Kommune, som skal tage sig af sagen.

Login