Karen Jespersen: Bevar det kommunale selvstyre

KOMMUNER: Velfærdsminister Karen Jespersen (V) roser det kommunale selvstyre, men det kræver forbedringer af eksempelvis de løbske udgifter til anbringelser, siger ministeren.

Det kommunale selvstyre i Danmark sikrer et af verdens bedste samfund, og det skal bevares. Men det kræver, at kommunerne opper sig og ikke lader udgifter løbe løbsk, for hvis ikke det bliver ændret, skal central lovgivning løse problemerne.

Det sagde velfærdsminister Karen Jespersen (V) mandag til socialchefernes årsmøde i København.

"Vi har et af verdens bedste velfærdssamfund, og det skyldes ikke mindst det kommunale selvstyre. Når mere and halvdelen af de økonomiske midler til velfærd fordeles af kommunerne, vil jeg næsten kalde det for verdens mest udstrakte selvstyre. Og når vi i forhold til andre lande med mere detailstyring klarer os bedre, skal vi selvfølgelig holde fast i det kommunale selvstyre," sagde Karen Jespersen til de omkring 200 kommunale social- og arbejdsmarkedschefer.

Login