Undervisningsassistenter skal hjælpe udsatte børn

PROBLEMBØRN: Særlige støttefunktioner i skolen kan hjælpe udsatte børn, mener undervisningsminister Bertel Haarder (V). Anbragte børn får mindre undervisning, viser ny undersøgelse fra Børnesagens Fællesråd.

Problemet med udsatte børn i folkeskolen kan blandt andet afhjælpes ved at indføre undervisningsassistenter.

Det sagde undervisningsminister Bertel Haarder (V) onsdag til en høring på Christiansborg om udsatte børns ret til læring.

Ro er vigtigt for indlæringen
"Et af resultaterne fra PISA-undersøgelserne er, at elevernes største bekymring er den megen larm i klasselokalet. Og støjniveauet betyder meget for trivslen og indlæringen, og derfor kunne undervisningsassistenter hjælpe læreren med at skabe ro og orden i klasselokalet til gavn for ikke mindst de udsatte børn," sagde Bertel Haarder.

Login