Socialrådgivere på flugt fra Helsingør

KORT NYT: Ni socialrådgivere i Helsingør har sagt deres job op i protest mod en leder i kommunen. Nu tager Dansk Socialrådgiverforening bladet fra munden.

Funktionslederen i afdelingen har været udsat for hård kritik af bl.a. manglende faglige kompetencer og konflikten eskalerede i efteråret, da de ni socialrådgivere deponerede deres opsigelse for at råbe Helsingørs Kommunale topforvaltning op.

Efter lang tid med dårligt arbjedsklima, mener Dansk Socialrådgiverforening, at socialrådgiverne er blevet hæmmet i deres arbejde:

"Med så stor tumult blandt medarbejderne, der til dagligt arbejder med nogle af kommunens tungeste sager, har vi mistet tilliden til kommunens kvalitet i arbejdet. Vi tror simpelthen ikke længere på, at borgerne får den service og hjælp, de har krav på. Og som socialrådgivere vil vi ikke længere tie stille. Vi har en forpligtelse som socialrådgivere til at levere den ydelse, som brugerne har behov for og krav på. Vi har kørt en meget langt forhandlingsforløb, før vi tog bladet fra munden. Men nu vil vi ikke længere," siger formand for Dansk Socialrådgiverforening i Region Øst, Majbrit Berlau til Helsingør Dagblad.

Login