Kvalitet i ældrepleje afhænger af modtageren

NYHED: Københavns Kommune står fra nytår klar med en ny ældrepolitik, hvor kvalitet afhænger af modtageren.

Målrettet hjælp 

"Vi målretter i endnu højere grad hjælpen til de forskellige målgrupper af ældre, vi servicerer. De ældre kan ikke ses under et," forklarer dokumentationschef i Københavns Kommune Mette Lindgaard.

"En stor gruppe ældre er meget aktive og bruger deres by, f.eks. den kollektive trafik, kultur- og fritidsaktiviteter. Det, der er kvalitet for dem, det er, hvordan de kan blive ved med at være aktive. En anden gruppe er de, der får hjemmehjælp. Her kan kvalitet handle om den service, de modtager i hjemmet. En anden mindre gruppe er de meget svage ældre, der typisk er på plejehjem. De har blandt andet brug for tryghed, værdighed i deres liv og omsorg," siger Mette Lindgaard.

Login