Nobelprisen i litteratur går til norsk forfatter

Den 64-årige norske forfatter Jon Fosse tildeles Nobelprisen i litteratur for hans nyskabende skuespil og prosa, der giver stemme til det usigelige.

Årets Nobelpris i litteratur tildeles den 64-årige norske forfatter Jon Fosse. 

Det har generalsekretæren for det Det Svenske Akademi, Mats Malm, netop offentliggjort i Börshuset i Stockholm.

Nobelprisen i litteratur tildeles Fosse for "hans nyskabende skuespil og prosa, der giver stemme til det usigelige". Prisen regnes som verdens mest prestigefulde litteraturpris.

Jon Fosse er blandt andet forfatteren bag septologien ”Det andet navn”. Han har udover romaner også skrevet digtsamlinger, skuespil, essays og børnebøger.

Fosse er uddannet i litteraturvidenskab fra universitet i Bergen. Han debuterede som romanforfatter 1983 med ”Raudt, Svart”.

Med Nobelprisen følger udover en guldmedalje og et diplom underskrevet af den svenske konge også en pris på 11 millioner svenske kroner.

Tidligere vindere af den prestigefulde pris tæller blandt andet Annie Ernaux, Abdulrazak Gurnah, Louise Glück og Peter Handke.

{{toplink}} 

 

Forrige artikel Rokade: Zenia Stampe skal være Radikales udlændingeordfører Rokade: Zenia Stampe skal være Radikales udlændingeordfører Næste artikel PFA udpeger ny bestyrelsesformand PFA udpeger ny bestyrelsesformand
Nye beregninger: Populære elbiler sprænger milliardstort hul i statskassen

Nye beregninger: Populære elbiler sprænger milliardstort hul i statskassen

Staten er gået glip af et tocifret milliardbeløb som følge af afgiftsrabatten på de elbiler, der er ved at tage bilmarkedet med storm, viser beregninger fra Cepos. Politikerne bør anvise finansiering for de manglende skatteindtægter, mener professor, der peger på løsning, der vil være som at slå to fluer med ét smæk.