By & Havn får ny direktør

Anne Skovbro bliver ny administrerende direktør i udviklingsselskabet By & Havn og afløser dermed Jens Kramer Mikkelsen.

Bestyrelsen i By & Havn har ansat Anne Skovbro, filantropidirektør i Realdania, som ny administrerende direktør. Det skriver udviklingsselskabet i en pressemeddelelse. 

”Det er en drømmestilling at være med til at videreudvikle og forme København. By & Havn er en fantastisk motor til at bevæge de store udviklingsområder i København som Ørestad og Nordhavn til bæredygtige bydele i international klasse og skabe en levende havn, som både omfavner det rekreative og en velfungerende erhvervshavn under ét. Jeg glæder mig til at samle tråden op og fortsætte den dygtige udvikling af selskabets opgaver, som jeg kender fra den anden side af bordet. Det er et arbejde, som jeg går ind i med et stort engagement, men også med ydmyghed,” siger Anne Skovbro. 

Skovbro afløser tidligere socialdemokratiske overborgmester i København, Jens Kramer Mikkelsen. Han fratræder 31. juli som led i et generationsskifte i By & Havn. 

Forrige artikel Fire politikere nye i Blå Bog Næste artikel Kulturministeren udpeger Team Danmarks nye bestyrelse
Nye beregninger: Populære elbiler sprænger milliardstort hul i statskassen

Nye beregninger: Populære elbiler sprænger milliardstort hul i statskassen

Staten er gået glip af et tocifret milliardbeløb som følge af afgiftsrabatten på de elbiler, der er ved at tage bilmarkedet med storm, viser beregninger fra Cepos. Politikerne bør anvise finansiering for de manglende skatteindtægter, mener professor, der peger på løsning, der vil være som at slå to fluer med ét smæk.