Lene E.: En cadeau til Danmark
STØTTE: De Konservatives formand, erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen ønsker Anders Fogh tillykke og takker ham for godt samarbejde.
"Jeg ønsker Anders Fogh Rasmussen al mulig held og lykke i hans nye stilling som generalsekretær for Nato," siger De Konservatives formand i en pressemeddelelse og fortsætter:
"Det er er godt gået af Anders og et cadeau til den udenrigspolitiske linje, Danmark har ført under denne regering.
Jeg vil gerne rette en varm tak til Anders. Han har været en strålende statsminister for Danmark, og det har været et privilegium at arbejde sammen med ham," slutter erhvervs- og økonomiministeren.