Britt Bager skifter fra Venstre til Konservative

Venstres tidligere politiske ordfører Britt Bager skifter til Konservative. Hun mener, at "det nationalkonservative ben" mangler efter Inger Støjbergs exit.

Britt Bager
Britt Bager (48) Seniorrådgiver, Kraka Advisory, fhv. MF (K), fhv. politisk ordfører 2018-19 (V), fhv. statsrevisor 2018-21

Britt Bager forlader Venstre og skifter til Konservative.

Det skriver Berlingske.

Britt Bager mener, at Venstre, under Jakob Ellemann-Jensens ledelse, har flyttet sig og ikke længere vægter de nationale, borgerlige værdier højt nok.

"Jeg er borgerlig, før jeg er liberal, men sådan ser jeg ikke Venstre længere. Jeg var glad for at være i et parti, som kunne rumme både Jan E. Jørgensen og Inger Støjberg, men nu mangler det nationalkonservative ben. Det ændrer på balancen i partiet," siger Britt Bager til avisen.

Hun var en af de ni medlemmer af Venstres folketingsgruppe, som stemte imod at igangsætte en rigsretsag mod forhenværende udlændingeminister Inger Støjberg.

Britt Bager har tidligere været politisk ordfører og statsrevisor for Venstre og har indtil nu været partiets kultur- og medieordfører.

I efteråret 2020 måtte Britt Bager afgive sin statsrevisorpost til Troels Lund Poulsen (V). Hun fortalte dengang til Politiken, at hun ikke var klar over, hvorfor hun skal udskiftes før tid.

Hun har været medlem af Folketinget for Venstre siden 2015 og er valgt i Østjyllands Storkreds.

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal