Dan Jørgensens pressechef stopper for at blive politisk redaktør

Casper Dall bliver ny politisk redaktør på Avisen Danmark. Han har siden april 2020 været pressechef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Casper Dall
Casper Dall (41) Politisk redaktør, Avisen Danmark
Dan Jørgensen
Dan Jørgensen (49) Danmarks kandidat til EU-Kommissionen, fhv. minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, MF (S)

Avisen Danmark har fundet sin nye politiske redaktør. Det bliver Casper Dall, pressechef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, der sætter sig i stolen.

Det skriver Avisen Danmark.

”Jeg glæder mig virkelig meget til at give brugerne af Avisen Danmark og Jysk Fynske Mediers regionale og lokale dagblade politiske analyser og interviews, fordi journalistik med perspektiv, indsigt og dybde er vigtigere end nogensinde før,” siger Casper Dall til Avisen Danmark.

Han overtager posten som politisk redaktør på Avisen Danmark efter Thomas Funding, der i februar meddelte, at han fra maj skal være chefredaktør for TV 2 Nyhederne.

Casper Dall har tidligere været leder af Informations Christiansborg-redaktion.

I april 2020 skiftede Casper Dall stillingen som redaktionschef for DR København ud med rollen som pressechef hos Dan Jørgensen (S) i Klimaministeriet.

Han tiltræder jobbet som politisk redaktør på avisen 1. august.

 

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal