En ny Kampmann stiller op

Afgående chefredaktør hos fagbevægelsens A4 Medier, Nicolai Kampmann, går efter en politisk karriere i Hovedstaden.

Nicolai Kampmann
Nicolai Kampmann (55) Regionsrådsmedlem (S), Region Hovedstaden, udviklingschef, Willmore
Lars Gaardhøj
Lars Gaardhøj (50) Regionsrådsformand (S), Region Hovedstaden, 2. næstformand, Danske Regioner, formand, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, bestyrelsesmedlem, Wonderful Copenhagen

Det skriver netavisen Pio.

Nicolai Kampmann er således på valg som kandidat for Socialdemokratiet i Hvidovre-kredsen til regionsrådet i Region Hovedstaden.

Nicolai Kampmann er ud af en kendt socialdemokratisk familie. Hans far er tidligere miljøminister, folketingsmedlem og direktør for Miljøstyrelsen Jens Kampmann og hans farfar afdøde statsminister Viggo Kampmann.

Hvidovre-kredsen har ekstraordinær generalforsamling 7. april 2020, hvor Nicolai Kampmann er opstillet som kredsens eneste bud på en kandidat til regionsrådsvalget den 16. november.

Socialdemokratiet i Region Hovedstaden vil den 25. april på et repræsentantskabsmøde beslutte rækkefølgen på partiets kandidater. Her er det foreløbigt sikkert, at Lars Gaardhøj vil blive partiets spidskandidat i stedet for overborgmester-kandidat Sophie Hæstorp Andersen, oplyser avisen.

51-årige Nicolai Kampmann er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har blandt andet arbejdet for Ritzau, Dagbladet Aktuelt og Weekend Nu.

Han har desuden været ansat som pressechef i fagbevægelsens nu tidligere forsikringsselskab ALKA, i biotech-virksomheden Novozymes og i Undervisningsministeriet.

Nicolai Kampmann har senest været chefredaktør for A4 Medier siden december 2017. Før det var han knap seks år kommunikationschef hos fagforbundet 3F og chefredaktør for Fagbladet 3F.


Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal