Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Ingen nye ændringer i reglerne for strandbeskyttelseslinjen

SVAR: Planlovsændringen, der blev vedtaget i Folketinget den 4. april 2013, medførte ikke ændringer i, hvad der kan tillades inden for strandbeskyttelseslinjen. Strandbeskyttelseslinjen er reguleret i naturbeskyttelsesloven.

Sådan vurderer DTU pesticid-risiko

SVAR: Når Danmark modtager forslag fra EU-Kommissionen om ændringer af grænseværdier for rester af sprøjtegifte, foretager DTU Fødevareinstituttet en sundhedsmæssig vurdering af de foreslåede grænseværdier. Ud over vurderinger af de enkelte stoffer foretager instituttet i den forbindelse en foreløbig risikovurdering af mulige kombinationseffekter.

Fødevareministeren forklarer kompensationsregler ved randzoneloven

SVAR: Enkelte landmænd kommer i klemme med en national randzonekompensationsordning, lød det fra den nu tidligere fødevareminister. Der er imidlertid ingen anden mulighed for at yde kompensation til randzoner end efter forordningen om de minimis-støtte til produktion af landbrugsprodukter.

Gjerskov giver svar i sag om sprøjtegift i børns urin

SVAR: I 2011 blev der udtaget ca. 2500 prøver til kontrol, hvoraf ca. 1800 var udenlandske prøver. I de danske prøver blev der slet ikke fundet organofosfater. Derimod var der indhold af organofosfater i ca. 10 procent af de udenlandske prøver – og flest i frugt og grønt.

V må vente på svar om Miljøministeriets gebyrer

SVAR: Det vil ikke være muligt, at skaffe de relevante oplysninger indenfor den givne frist, da det kræver optælling og dataindsamling for nogle områder, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er nogen opgørelse af liggetider. Det endelige svar vil blive fremsendt så snart oplysningerne foreligger.

Sådan ser det ud med drøftelser om CAP-reformen

SVAR: Beskrivelsen er baseret på Kommissionens forslag, samt Europa-Parlamentets ændringsforslag og Rådets generelle indstilling, der blev opnået på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-19. marts 2013, som regeringen støtter.

Gjerskov afviser problemer med lystfiskere og ”Trolling Master”

SVAR: Forslaget til forvaltningsplanen for laks er ikke færdigforhandlet i EU, og der har ikke været afholdt møder, hvor Europa-Parlamentets forslag har været drøftet. Aktuelt er der således ingen kvotemæssige problemer for lystfiskere og ”Trolling Master”.

Regeringen agter ikke at ændre i vindmøllebekendtgørelsen

SVAR: Jeg har ikke nogen umiddelbare planer om at revidere vindmøllebekendtgørelsen. Jeg er meget opmærksom på, at der er borgere, der kan føle sig generet af støj fra vindmøller, og at nogle borgere kan blive bekymrede over udsigten til at blive nabo til vindmøller.