Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Jørgensen: Regeringen har indgået en partnerskabsaftale med Aalborg Portland om at arbejde for en reducering af drivhusgasudledningerne i cementindustrien

SVAR:

CEMENTPRODUKTION: Klima-, energi- og forsyningsministeren svarer Sikandar Siddique (UFG), at regeringen har indgået en partnerskabsaftale med Aalborg Portland om at arbejde for en reducering af drivhusgasudledningerne i cementindustrien. I forbindelse med regeringens klimapartnerskaber har Aalborg Portland bidraget med flere anbefalinger. 

Wermelin: Dette indebærer en kommunal tilladelse til at udlede spildevand

SVAR:

SPILDEVAND: Miljøministeren svarer Jacob Jensen (V), at en tilladelse til udledning af spildevand til et vandområde fra et spildevandsanlæg bliver meddelt af kommunen efter miljøbeskyttelsesloven. Når kommunen giver tilladelse til udledning af spildevand, skal det i tilladelsen sikres, at udledningen ikke er til hinder for, at målsætningen for det pågældende område kan udledes. 

Wermelin: De nye mijøkvalitetskrav vil få betydning for den fremtidige forvaltning af klapningstilladelser

SVAR:

KLAPNING: Miljøministeren svarer René Christensen (DF), at der endnu ikke er truffet afgørelse i sagen om Kolding Kommunes ansøgning om klapning ved Trelde Næs. Tilladelser til klapning forudsætter dog, at det er natur- og miljømæssigt forsvarligt, og ministeren har bedt Miljø- og Fødevareministeriet om at fastsætte miljøkvalitetskrav for flere stoffer, end der er krav for i dag for at sikre, at reglerne er tidssvarende.

Wammen: Regeringen vil lancere en strategi for grønne offentlige indkøb til efteråret

SVAR:

INDKØBSPOLITIK: Klima-, energi- og forsyningsministeren svarer Marie Bjerre (V), at regeringen er bevidste om potentialet i, at offentlige indkøb kan være med til at undersøgte den grønne udvikling i samfundet. Derfor vil regeringen lancere en strategi for grønne offentlige indkøb til efteråret i forbindelse med de næste skridt for den samlede klimahandlingsplan for 2020. 

Wermelin: Landbrugsdrift på Livø er ikke Socialdemokratiets udgangspunkt

SVAR:

OMLÆGNING: Miljøministeren svarer Jacob Jensen (V), at det ikke er Socialdemokratiets udgangspunkt, at der skal være landbrugsdrift på Livø, men at andre partier har et ønske om, at landbrugsdriften på Livø fortsætter, og at andre statslige områder i stedet udlægges til natur.