Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Lilleholt redegør for forsyningsstrategi og affald

SVAR:

Med regeringens udspil til en forsyningsstrategi lægges der op til, at kommunerne ikke længere skal have mulighed for at eje sorteringsanlæg. Ifølge energi-, forsynings- og klimaministeren er det fordi, at "usikkerheden om adgangen til det genanvendelige affald har resulteret i manglende investeringer og teknologiudvikling". 

Minister om nedgravede gifttønder: Regionernes ansvar

SVAR:

SF havde bedt miljø- og fødevareministeren oplyse, om han er tilfreds med, at regionerne "først reagerer på information om nedgravede gifttønder, når giften kan spores i grundvandet". Ministeren svarer bl.a., at han "har fuld tillid til, at regionerne prioriterer midlerne, så vi opnår den bedst mulige grundvandsbeskyttelse".

Lunde svarer om sprøjtemidlet Tebuconazol

SVAR:

Miljøstyrelsen regulerede i 2014 anvendelsen af tebuconazol ved at nedsætte doseringen i en række afgrøder og/eller forbyde de mest kritiske anvendelsestidspunkter, skriver miljø- og fødevareministeren. Han redegør samtidig for aktuelle undersøgelser af stoffets tilstedeværelse i grundvandet. 

Lilleholt redegør for regeringens tilgang til husholdningsaffaldet

SVAR:

Regeringen vil ikke ændre på kommunernes ansvar for indsamling af det genanvendelige husholdningsaffald eller det forbrændingsegnede husholdningsaffald, oplyser energi-, forsynings- og klimaministeren. Regeringen foreslår dog, at det bliver pligtigt for kommunerne at anvende private løsninger til håndtering af kommunalt indsamlet genanvendeligt affald.