Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Elbæk vil ikke blande sig i TV2-indslag af Landbrug og Fødevarer

SVAR: De regionale TV 2-virksomheder er selvstændige virksomheder, som udøver deres virksomhed i overensstemmelse med loven, bekendtgørelser udstedt i medfør af loven samt deres respektive public service-kontrakter. Jeg kan derfor ikke som kulturminister blande mig i programvirksomheden.

Auken tager ikke lodsejere i forsvar

SVAR: Der er tale om en afvejning af væsentlige samfundshensyn, herunder sikring af råstofforsyningen, over for hensynet til den enkelte borger. Den afvejning foretager regioner og kommuner i forbindelse med henholdsvis råstofplanlægning og behandlingen af de konkrete sager.

Derfor har barmarksværkerne en fremtid

SVAR: Barmarksværkerne udfylder således en væsentlig rolle i den danske energiforsyning med at levere varme til rimelige priser samtidig med, at de bidrager til at opfylde flere energipolitiske målsætninger.

Lidegaard forklarer, hvorfor forurenende kraftvarmeværk lever videre

SVAR: Værkets effekt på CO2-udledningen indgår i beregningen af værkets samfundsøkonomi. Den projektansvarlige myndighed – kommunalbestyrelsen – kan ophæve den kollektive varmeforsyning, hvis et projektforslag dokumenterer, at samfundsøkonomien ikke længere er gunstig.

Carsten Hansen: Ikke sikkert, at vi ændrer i planloven

SVAR: Jeg kan oplyse, at der ikke på nuværende tidspunkt er truffet beslutning om ophævelse af den tidligere regerings ændringer af planloven eller om eventuelle andre initiativer i den forbindelse.

Carsten Hansen sætter ord på sit virke

SVAR: Min indsats består bla. i at synliggøre landdistrikternes potentiale inden for en række områder som blandt andet omfatter turisme, grøn energi, specialiserede fødevarer, mv. Jeg vil udbrede viden om lokalt forankrede projekter, der har givet vækst og beskæftigelse, så beboere, erhvervsfolk og ildsjæle fra andre landdistrikter kan blive inspireret til og vejledt om gennemførelse af lignende initiativer.

Möger: NOx-afgift strider ikke mod EU's Energibeskatningsdirektiv

SVAR: Fritagelsen er implementeret i NOx-afgiftslovens § 8, stk. 4. På den baggrund er det opfattelsen, at opkrævningen af NOx-afgift ikke er i strid med energibeskatningsdirektivet i forhold til raffinaderier og fremstilling af energiprodukter.

Kommunalbestyrelser udpeger medlemmer til forsyningsselskabers bestyrelser

SVAR: Ved kommunalbestyrelsens udpegning af medlemmer til bestyrelsen i sådanne kommunale selskaber bør dette ske således, at bestyrelsen har de nødvendige kompetencer i forhold til selskabets karakter og aktuelle situation. Beslutningen skal i øvrigt være sagligt begrundet.

Statsministeren vil ikke svare på kritik af ministres svartider

SVAR: Jeg forstår spørgsmålet således, at det i lighed med spørgsmål nr. S 2497 og S 2498 fra samme spørger vedrører skatteministerens besvarelse af et antal § 20-spørgsmål. Jeg skal derfor, jf. Folketingets Forretningsorden § 20, stk. 1, anmode om, at spørgsmålet stilles til skatteministeren.