Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Ulveofre får ingen erstatning fra staten

SVAR: I Danmark betragtes vildtet som sit eget, dvs. at ingen er erstatningsansvarlig for de skader, det måtte volde. Derfor er der ingen aktuelle planer om at oprette en fond, som erstatter husdyr, der er blevet dræbt af ulve.

Det mener regeringen med laveste fællesnævner på miljøbeskyttelse

SVAR: De naturgivne forhold og derved krav om beskyttelse af miljøet er forskellige fra land til land. Det samme er landbrugserhvervets relative størrelse og struktur. Tilsammen betyder det, at miljøindsatsen er forskellig EU-landende imellem. Danmark kan og skal ikke lægge sig på linje med de lande, der har få udfordringer og ringe behov for en miljøindsats.

Derfor udskyder regeringen kørselsafgift

SVAR: Samlet set er de administrative omkostninger på nuværende tidspunkt på et så højt et niveau, at omkostningerne ikke står mål med de fordele, som afgiften medfører.

Sådan vil regeringen arbejde for højere CO2-priser

SVAR: Danmark vil i forhandlingerne om Kommissionens forslag om udskydelse af auktionering af kvoter arbejde for en permanent annullering af kvoter. Lykkes det ikke at skabe tilstrækkelig opbakning til regeringens forslag, vil regeringen– på linje med den britiske og franske tilgang – støtte Kommissionens forslag betinget af, at det ledsages af en køreplan for strukturelle reformer af kvotemarkedet.

Gjerskov: Meget optaget af enklere regulering

SVAR: I mit videre arbejde med Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger vil jeg have fokus på forenkling som et bidrag til at forene hensynene til naturen og landbrugets fortsatte udvikling i fremtiden.

Vestager: Grønne afgifter kan koste arbejdspladser

SVAR: Ligesom afgifter kan være med til at give en tilskyndelse til at bruge energi mere effektivt, og man derfor bliver mere konkurrencedygtig, så er det klart, at den balance også kan skride, så det bliver en belastning for virksomheden.

Regeringen venter på svar om NOx-afgiften

SVAR: På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at komme med et konkret bud på en dato for, hvornår Kommissionens godkendelse vil foreligge. Dette er alene Kommissionens beslutning. Når Kommissionens godkendelse foreligger, vil virksomhederne få godtgjort den forhøjede afgift reguleret tilbage til lovens i krafttræden d. 1. juli 2012.

Gjerskov forsvarer fald i EU-midler til landbrug

SVAR: Alle medlemsstater har haft forskellige prioriteter, hvilket også afspejler sig i det endelige forhandlingsresultat. Derfor er det vigtigt at vurdere det overordnede forhandlingsresultat. Såvel det overordnede budget samt budgettet til landbrug er blevet reduceret, og de fremtidige allokeringer til vækstorienterede områder som infrastruktur og forskning er øget.

Auken anerkender mulig mærkeforvirring

SVAR: Forslaget lægger imidlertid ikke kun op til miljømærkning af brødet, men også de dele af brødproduktionen, som økologimærket ikke omfatter. Den del af forslaget synes jeg er positivt. Fra dansk side ønsker vi fortsat at styrke økologien, der står stærkt i Danmark. Ligeså stærkt står økologien ikke i de andre nordiske lande, og måske kan forslaget derfor være en løftestang for økologien i vores nabolande.

V må vente på svar om fremtidens gartneribranche

SVAR: Vi skal have et stærkt og konkurrencedygtigt erhvervsliv, der kan skabe job og fremgang for danskerne. Det gælder også landbruget og fødevaresektoren, herunder gartneribranchen. Statsministeren har bedt de økonomiske ministre om at komme med forslag, der på en meget konkret måde kan forbedre erhvervslivets konkurrenceevne. Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvordan forslagene kommer til at se ud.