Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Minister forsvarer status quo-fredning på Tunø

SVAR: Miljøministeren mener, at fredningen af Tunø fra 1965 fortsat er med til at sikre øens kultur- og naturlandskab. Det gælder uanset om markerne dyrkes eller eventuelt ligger brak.

Brosbøl igangsætter en kystanalyse

SVAR: Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) vil igangsætte en kystanalyse, der skal belyse forholdene for de danske kyster og derved også vedligeholdelse af de danske diger. Analysen kan danne baggrund for en evt. politisk beslutning om, hvordan kystbeskyttelsen fremadrettet skal reguleres, udføres, organiseres og finansieres.

Heunicke enig med V: VVM-undersøgelser må ikke forsinkes

SVAR: Venstre vil sikre, at sagsbehandlingstiden af VVM-undersøgelser for søterritorier ikke forlænges, som følge af at behandlingen af disse er overgået fra Kystdirektoratet til Trafikstyrelsen. Ifølge transportministeren er der en tæt dialog mellem de berørte ministerier om at sikre en så smidig overdragelse som muligt.

Heunicke om VVM-undersøgelse af Ringkøbing-Herning: Spændende

SVAR: Dansk Folkeparti foreslår en udarbejdelse af en VVM-undersøgelse af løsning 3A, som er beskrevet i forundersøgelsen af opgraderingen af Rute 15 Ringkøbing-Herning. Transportministeren mener, at der er spændende perspektiver i projektet.

Miljøministeren vil ikke svare konkret om færgen Ærøsund

SVAR: Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) kalder Naturisme I/S’ projekt med nedsænkning af den gamle Ærøfærge for "spændende". Men hun vil vil ikke gå ind i behandlingen af en sag, som først Kystdirektoratet og siden Transportministeren som klageinstans har truffet afgørelse i.

Brosbøl: Opmærksom på problemer med lån til seperatkloakering

SVAR: Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) fortæller, at hun er opmærksom på den uheldige situation, der kan opstå, hvor enkelte grundejere ikke har de økonomiske midler eller mulighed for at låne penge til at følge kommunernes beslutninger og påbud om såvel separatkloakering som kloakering i det åbne land.

Klimaministeren: Ingen planer om at skrotte havmølleparker

SVAR: Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) afviser her, at han skulle være parat til at droppe havmølleparkerne Horns Rev 3 og Krigers Flak, som aftalt i energiaftalen af marts 2012, fordi støtten til havmølleparkerne kan blive for dyre. Parkerne vil blive bygget, hvis prisen er fornuftig, lyder det fra ministeren.

Corydon afviser at definere ikke-essentielle opgaver i den offentlige sektor

SVAR: Venstre havde bedt finansministeren udrede, hvilke af den offentlige sektors opgaver der efter ministerens opfattelse ikke er essentielle. Men ifølge ministeren findes der ikke en entydig og udtømmende definition af hverken offentlig velfærd, kernevelfærd eller essentielle offentlige opgaver.

Brosbøl: Jeg tilbageholder ikke hørringssvar om vandplaner

SVAR: Miljøminister Kirsten Brosbøl afviser Venstres anklage om, at hun tilbageholder høringssvar om vandplanerne, som angiveligt allerede var ministeren i hænde den 23. december 2013. Høringssvarene forventes ifølge ministeren at være klar til offentliggørelse senest med udgangen af uge 11.