Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Lunde svarer om oversvømmelsessikring

SVAR:

Som opfølgning på Kystanalysen videreudvikles de samfundsøkonomiske analyseværktøjer, oplyser miljøministeren. Værktøjerne, som "kan kvalificere det økonomiske beslutningsgrundlag for etablering af kystbeskyttelse", planlægges udviklet ultimo 2017.

Lilleholt redegør for forsyningsstrategi og affald

SVAR:

Med regeringens udspil til en forsyningsstrategi lægges der op til, at kommunerne ikke længere skal have mulighed for at eje sorteringsanlæg. Ifølge energi-, forsynings- og klimaministeren er det fordi, at "usikkerheden om adgangen til det genanvendelige affald har resulteret i manglende investeringer og teknologiudvikling". 

Minister om nedgravede gifttønder: Regionernes ansvar

SVAR:

SF havde bedt miljø- og fødevareministeren oplyse, om han er tilfreds med, at regionerne "først reagerer på information om nedgravede gifttønder, når giften kan spores i grundvandet". Ministeren svarer bl.a., at han "har fuld tillid til, at regionerne prioriterer midlerne, så vi opnår den bedst mulige grundvandsbeskyttelse".

Lunde redegør for ”Vandmiljø og Natur 2015"

SVAR:

Miljø- og fødevareministeren redegør for opgørelsen af kvælstofudledning til de danske kystvande i rapporten ”Vandmiljø og Natur 2015” fra Aarhus Universitet.

Lunde: Kun Norge har en biodiversitetslov

SVAR:

Enhedslisten havde bedt miljø- og fødevareministeren oplyse, hvilke lande, der har indført en biodiversitetslov. Miljøstyrelsen har kendskab til, at Norge i 2009 vedtog en "naturmangfoldlov", oplyser ministeren som svar. 

Lunde: Derfor oplyste jeg ikke om fejl ved CBS-rapport

SVAR:

Socialdemokratiet havde spurgt miljø- og fødevareministeren, hvorfor han ikke fortalte om sit embedsværks vurdering af, at CBS-rapporten ”Dansk landbrugs rammevilkår og konkurrenceevne” var mangelfuld. "Da hverken jeg eller Miljø- og Fødevareministeriet har andel i det pågældende rapportudkast, vil jeg ikke gå ind i en nærmere diskussion af arbejdet," lyder svaret.