Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Esben Lunde: Vild natur har behov for både vilde bier og honningbier

SVAR:

Miljø- og fødevareministeren svarer Christian Poll (ALT), at Københavns Universitet har vurderet, at vild flora har behov for både honningbier og vilde bier. Naturstyrelsen afventer en vurdering fra Aarhus Universitet, før styrelsen tager stilling til om gældende praksis for placering af bistader skal ændres.

Ellen Trane oplyser om sygdomme fra forurening fra Grindstedværket

SVAR:

Sundhedsministeren svarer Pia Olsen Dyhr (SF), at Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed vil holde et møde med Miljøstyrelsen, Billund Kommune og Region Syddanmark om forurening fra Grindstedværket. Herefter vil der blive taget stilling til, om der skal iværksættes en undersøgelse af, om der er forhøjet forekomst af sygdomme i Grindsted.

Esben Lunde: Mikroplast skal begrænses i alle typer produkter

SVAR:

Miljøministeren svarer Søren Søndergaard (EL), at Det Europæiske Kemikalieagentur arbejder for at begrænse mikroplast i alle typer af produkter. Regeringen støtter dette initiativ. Ministeren oplyser desuden, at national særregulering af mikroplast i kosmetik ikke er muligt under hensyn til kosmetikforordningen.

Esben Lunde: Jeg tager afstand fra ytringer om drab på ulve

SVAR:

Miljø- og fødevareministeren svarer Maria Gjerding (EL), at han naturligvis afstand fra ytringer om at skyde ulve i strid med loven, uanset om disse stammer fra personer, der er i besiddelse af et jagttegn eller ej.

Esben Lunde: Sådan påvirker udflytning muligheden for aktindsigt

SVAR:

Miljø- og fødevareministeren oplyser i et svar til Trine Torp (SF), at offentlighedens adgang til aktindsigt i miljøoplysninger i henhold til miljøoplysningsloven også gælder efter udflytning. Ministeriet kan dog give afslag på aktindsigt af hensyn til den interne beslutningsproces.

Esben Lunde: Nitrat i drikkevand bør drøftes i EU

SVAR:

Miljø- og fødevareministeren svarer Trine Torp (SF), at der snart skal forhandles en ændring af drikkevandsdirektivet, hvorfor nyeste undersøgelser om sammenhængen mellem nitrat og kræft bør drøftes her. 

Esben Lunde: Pesticidkontrol er endnu ikke afsluttet

SVAR:

Miljø- og fødevareministeren svarer Søren Egge Rasmussen (EL), at et helt års pesticidkontrol endnu ikke er afsluttet, da perioden går fra april til marts. Ministeren vil derfor ikke foretage sig yderligere i forhold til ulovlige sprøjtegifte endnu.