Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

SF: Kan politiet tilsidesætte naturbeskyttelsesloven?

SPØRGSMÅL: Med hvilken hjemmel vil politiet kunne tilsidesætte naturbeskyttelseslovens regler om adgang til naturen, og vil politiet kunne gennemføre sådanne regler ved skiltning, uden at kommunen og/eller offentligheden høres?

Ellemann skal redegøre for jordrensning med elektrodialyse

SPØRGSMÅL: Hvad kan ministeren oplyse om potentialet for at billiggøre rensning af metaller fra forurenet jord in situ ved hjælp af elektrodialyse set i et dansk og internationalt perspektiv, og er der efter ministerens opfattelse mulighed for at markedsføre teknologien uden for Danmarks grænser, når og hvis det er påvist, at teknologien fungerer?

EL: Ellemann nøler med ftalatforbud

SPØRGSMÅL: Mener ministeren, at det er rimeligt, at der skal gå op til 3 år fra, at Folketinget pålægger hende at gennemføre et forbud mod fire farlige ftalalater, indtil dette forbud bliver effektueret?

SF retter lyset på tilpasningsfonden

SPØRGSMÅL: Vil ministeren redegøre for, hvilke aspekter i den kommende evaluering der er afgørende for, om Danmark vil kanalisere penge gennem tilpasningsfonden i 2012?

DF vil hente PCB-inspiration i Sverige

SPØRGSMÅL: Vil ministeren fremsende de regler Sverige har omkring håndtering og regulering af PCB, både i forhold til PCB-holdigt byggemateriale/byggeaffald mv. og i forhold til håndtering af PCB i forbindelse med indeklimaet?

SF kræver dokumentation for emission-teknologi

SPØRGSMÅL: Vil ministeren redegøre for, hvordan de enkelte emissionsreducerende virkemidler/teknologiers bidrag til reduktion af ammoniak-emission er fremkommet og dokumenteret?

S åbner for pantordning på lyskilder

SPØRGSMÅL: Vil ministeren udarbejde en analyse af fordele og ulempe ved at indføre en pantordning på lyskilder, eksempelvis elsparepærer, lysstofrør og diodepærer?

S efterlyser svar om CO2-injektion

SPØRGSMÅL: Af Energistyrelsens prognose fra juni 2010 fremgår, at CO2-injektion udgør hovedparten af den forventede stigning på 5 pct. i indvindingsgraden, og at denne teknologi samtidig først vil bidrage til olieproduktionen i perioden 2020-2025. Hvilke initiativer forventer regeringen skal bidrage til udviklingen af denne teknologi, så målet om en øget produktion kan nås?

EL revser DONGs "overpris"

SPØRGSMÅL: Mener ministeren, at det tyder på, at elprisen er sat så lavt som muligt i forbindelse med Anholt Havvindmøllepark, når DONG kan videresælge halvdelen af havvindmølleparken med en overpris på 20 pct. i forhold til de beregnede udgifter til opførelsen af havvindmølleparken?