SF vil ”helt forbyde” landbrugets brug af omdiskuterede svampemidler
Det er absurd, at brugen af azol-svampemidlerne kan fortsættes, når det udvasker til grundvandet, lyder det fra SF. Miljøministeren afviser at kommentere kravet, mens landbruget advarer mod store konsekvenser.
Landbrugets skal ikke længere kunne bruge azol-svampemidler.
Det mener SF, efter en ny rapport fra GEUS finder stofferne i grundvandet.
”Azolforbindelserne skal helt forbydes, når vi ikke kan garantere, at grænseværdierne kan overholdes i hver eneste vandprøve,” siger Carl Valentin, SFs miljøordfører, i en skriftlig kommentar til Altinget.