Ny Gribskov-borgmester: Fremad med nationalparken

NATIONALPARK: Der er nu massiv opbakning til nationalparken i Nordsjælland, siger den nye konservative Gribskov-borgmester.

Gribskov har indtil nu været den mest kritiske af de fem projektkommuner, men valget betyder, at Venstre-borgmester Jannich Pedersen må afgive borgemesterkæden til den konservative Jan Ferdinandsen. Han bliver borgmester efter en konstituering med S og SF.

"Det er en helt ny situation, der er opstået. Det er nu et massivt flertal bag nationalparken," siger Jan Ferdinandsen, der mener, at netop nationalpark-stridighederne er en af årsagerne til valgresultatet.

Den kommende borgmester forventer, at projektet nu igen vil blive sat på skinner. "Miljøministeren har arbejdet for disse store projekter. Så har det været gået i baglås på grund af de beslutninger, vi har taget i det tidligere byråd, men nu er det vigtigt fremadrettet at sikre, at vi får nogle tiltag i Nordsjælland, så vi får turister og bliver en god bopælskommune får de nye generationer," siger han.

Login