Miljøminister giver S-ordfører skylden for kaotisk år på miljøfronten

HØRT I FOLKETINGET: Den Socialdemokratiske ordfører er bestemt en af dem, der har ansvaret for, at det seneste år på miljøområdet har været kaotisk, sagde miljøminister Esben Lunde Larsen (V) til Simon Kollerup (S) under torsdagens lovbehandling.

Torsdag behandlede Folketinget et lovforslag om målrettede efterafgrøder, og under denne lovbehandling gik bølgerne højt mellem miljøminister Esben Lunde Larsen (V) og Socialdemokratiets miljøordfører, Simon Kollerup.

Her mente ministeren, at S-ordføreren var enormt polemisk i sin tale, og samtidig skyld i at det seneste år på miljøområdet havde været kaotisk. Simon Kollerup mente derimod, at folketingsmedlemmerne blot udfører deres arbejde ved at påpege ting, der ikke fungerer i lovforslagene.

Selve loven, som blev behandlet, skal give ministeren bemyndigelse til at fastsætte krav om etablering og placering af målrettede efterafgrøder. Formålet er at reducere kvælstofbelastningen fra fødevare- og landbrugspakken. Den nye lov vil ændre de målrettede efterafgrøder fra at være en frivillig ordning til at være lovpligtige.

Login