Kritik af miljøteknologi-indsats

MILJØTEKNOLOGI: Oppositionen kræver miljøministeren i samråd om indsatsen på miljøteknologi-området. Erhvervslivet frygter, at der ikke er penge til udvikling og demonstration.

Anledningen er, at miljøminister Troels Lund Poulsen (V) i Børsen mandag lovede støtte til et miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram, som han foreslår eksempelvis kan finansieres via miljømilliarden eller globaliseringspuljen. Dermed er der sandsynligvis ikke afsat penge til programmet på regeringens finanslovsforslag, som fremlægges i dag.

Stiller nyt forslag 
Steen Gade (SF), formand for Miljøudvalget, vil have en forklaring fra ministeren.
"På trods af det han siger, er miljøteknologien tydeligvis ikke blevet opprioriteret, hvis der ikke er afsat penge på finansloven. Alle ved, at der kun er 250 millioner kroner om året i miljømilliarden, og at mange af de penge er brugt i Grøn Vækst. Og globaliseringsmidlerne er der også mange, der vil have del i, så det ser svært ud," siger han.

Socialdemokraterne og SF foreslog i foråret at oprette et miljøteknologisk udviklings- og demonstrations program (MUDP), der skulle have 150-200 millioner kroner om året. Det forslag vil Steen Gade nu genfremsætte.

Login