Landsplanredegørelse rejser mange spørgsmål

Høringsvar på landsplanredegørelsen er på trapperne, og fra på mandag er det Miljøministeriets opgave at få puslespillet til at gå op.

Men ifølge Danmarks Naturfredningsforening (DN) er der så mange løse brikker, at de har valgt at kalde deres høringsvar "Et puslespil der ikke går op".

"Det har vi, fordi der kun er meget få mål og virkemidler. Så er det mere et spørgsmål om tilfældighed og held, hvis det puslespil skal gå op i sidste ende," siger Nina Larsen Saarnak, som er plankoordinator i DN.

Nina Larsen Saarnak mener ikke, at landsplanredegørelsen er særlig sammenhængende og DN's indvendinger i høringssvaret bliver derfor på længde med selve redegørelsen.

"Hvordan kan det forventes, at det går med kommunernes klimaudvikling, når der ikke opstilles nogen statslige retningslinjer eller mål? Hvad vil der ske i udviklingen af de danske naturtyper i næste år, når det kun er gået ned ad bakke de seneste mange år, og landsplanredegørelsen baserer sin fremtidige beskyttelse på en vækstplan for landbruget? De siger, at landbrug- og naturindsatser skal fortsætte uændret samtidig med, at vi i disse dage dokumenterer §3-natur, der bliver pløjet væk af landbruget," siger hun.

DN mener, at landsplanredegørelsen har et dokumentationsproblem.

"Natur og miljø er meget dårligt dokumenteret. Der mangler en data-del. Når de siger, at nedgangen i natur er stoppet, så er vi helt uenige. På By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside kan vi se baggrundsstudier, men der er ingen, der henviser til natur, miljø eller kyster," siger Nina Larsen Saarnak.

Grønt - men hvordan?
I Kommunernes Landsforening efterlyser man nationale planer for eksempelvis biogas, siger konsulent Berit Mathiesen.

"Før at kunne planlægge for biogassen på kommunalt niveau, så er der nogle grundlæggende ting, man skal tage stilling til på nationalt niveau. Blandt andet hvad det er, at biogassen skal bruges til. Er det en erstatning for naturgasnettet, transport eller andet? Det er en udfordring for kommunerne i forhold til at gå i gang med den opgave, som der er lagt op til i landsplanredegørelsen," siger Berit Matthiasen.

KL er glad for, at redegørelsens skelner mellem, hvad staten vil gøre, og hvad de forventer, at kommunerne skal gøre. KL ønsker dog, at kommunerne selv får planlægningsret i forhold til, hvilke områder der skal udpeges til brug af energiafgrøder.

"Ellers er vi bekymrede for, at landmændene begynder at plastre ådalene til med de ret høje energipil. Det vil få ret stor indvirkning på miljøet og landskabet," siger Berit Mathiesen.

Også sammenhængen mellem de forskellige ansvarsområder inden for den kollektive trafik trænger ifølge KL til et løft.

"Man kan godt adskille ansvarsområderne, men for at det kan fungere i en helhed, så er man nødt til at have en tæt dialog omkring de valg, man træffer på infrastrukturområdet. Vi kunne godt ønske, at man lagde op til lidt mere dialog på det område end det, der er lagt op til nu," siger Berit Matthiasen.

Landbrug & Fødevarer: Erhvervslivet mangler
Hos Landbrug & Fødevarer ser man positivt på det øgede fokus på klima og miljø, men savner et tilsvarende fokus på erhvervsliv og vækst for at sikre gode rammer for det danske erhvervsliv.

"Det er hovedproblemstillingen, at man mangler fokus på et vækstorienteret erhvervsliv, som er med til at understøtte denne bæredygtige udvikling og sikre danske arbejdspladser," siger miljøchef i Landbrug & Fødevarer Anette Christiansen.

Landbrug & Fødevarer efterlyser en mere aktiv stillingtagen til erhvervslivet.
"Vi savner nogle nationale retningslinjer for, hvordan virksomhederne kan udvikle sig, så vi får et vækstorienteret erhvervsliv," siger Anette Christiansen og fortsætter:

"Når man læser ned i redegørelsen, så er der lagt op til flere boliger i havneområder og gamle erhvervsområder. Men når du får boliger som naboer, så bliver virksomhederne og erhvervslivets muligheder begrænsede. Det bør man tage stilling til," siger hun.

Der er frist for høringssvarene mandag den 28. september.