Kristian Jensen vil sætte liberale fingeraftryk i verden

Danmark skal være større i en verden, der bliver mindre.

Det bliver overskriften på Kristian Jensens nye arbejde som – eneste – minister i Udenrigsministeriet.

Udenrigsministeren har ellers mest beskæftiget sig med økonomi, blandt andet som skatteminister i den seneste VK-regering - og det er 12 år siden, at han politisk har haft fat i udenrigspolitikken sidst, da han skrev bogen 'Hurra for globaliseringen'.

Men for den 44-årige næstformand i Venstre, der kunne vælge og vrage mellem de fleste ministerposter, bliver Udenrigsministeriet netop et afgørende omdrejningspunkt for en række opgaver inden for sikkerhed, økonomi og migration, der kommer til at sætte kursen for Danmarks fremtid.

For at gøre Danmark større i verden vil Kristian Jensen forsøge at sætte liberale fingeraftryk på udenrigspolitikken på tre områder: Vækst, sikkerhed og værdier, som også ifølge ministeren udgør tre grundsøjler i Udenrigsministeriets arbejde.

Økonomisk diplomati har være et 'buzzword' i Udenrigsministeriet de seneste år, hvor blandt andet en stor omlægning af den danske ambassadestruktur for to år siden skulle styrke danske handelsinteresser med større tilstedeværelse i vækstøkonomier.

Mere erhvervsrettet bistand
Men der skal være endnu mere fokus på at skabe vækst med dansk udenrigspolitik, er det klare budskab fra Kristian Jensen: ”Vi er først og fremmest et vækstministerium, der skal sikre bedre rammer for, hvordan vi kommer mere ud i verden og trækker endnu flere investeringer til Danmark.”

Men det handler ikke kun om at gøre Danmark rigere. Det handler også om at være et vækstministerium for verdens fattigste og mest udsatte grupper, slår han fast.

Og her sender han en bredside af sted til den tidligere regering, der ifølge ham var for dårlig til at tænke handel og udviklingsbistand sammen. Den traditionelle danske udviklingsbistand har været orienteret for meget mod bistand og for lidt mod udvikling, mener Kristian Jensen.

Især besparelserne på erhvervsprogrammer, der blev besluttet for at kunne lande en finanslov mellem SR-regeringen samt SF og Enhedslisten, møder kritik.

”Det havde jeg ikke gjort,” lyder det bestemt.

I stedet vil ministeren give mere af udviklingsbistanden til at styrke rammerne for den private sektor – især de små og mellemstore virksomheder er i kikkerten.

”Den private sektor er en afgørende forudsætning for udvikling. Bistandsmodtagere vil gerne have vores bistand. Men de vil allerhelst have vores investeringer, fordi det medfører både en økonomisk, men også en teknologisk overførsel,” siger han.

Privatsektor skal med
Hele verden skal i slutningen af september under et stort anlagt FN-topmøde forhandle afløseren for de såkaldte Millennium Development Goals fra 2000 på plads. De i alt 17 nye såkaldte bæredygtighedsmål, hvoraf udryddelse af fattigdom er et af dem, skal sætte rammerne frem mod 2030 for, hvor verden ifølge FN bør bevæge sig hen.

Hvis det skal lykkedes at nå de 17 bæredygtighedsmål udelukkende med traditionel bistand, vil verden ifølge ministeren skulle give fire procent i gennemsnit af sit BNI til udviklingsbistand – i dag gives der i gennemsnit 0,23 procent.

”Uden at få blandt andet den private sektor, kapitalfonde og pensionskasser til at bidrage er det helt håbløst. Og hvis de skal mere på banen, skal vi først og fremmest sikre, at der er sikkerhed, et velfungerende retssystem og en åben, transparent markedsøkonomi,” siger han.

Den aktive udenrigspolitik tilbage
Den anden søjle i Kristian Jensens ministerium er Udenrigsministeriet som et sikkerhedsministerium. Og her handler det liberale fingeraftryk ifølge Kristian Jensen om, at Danmark skal have en aktiv udenrigspolitik igen. 

”Vi skal være aktivt til stede. Det var Venstre, der åbnede op for en aktiv udenrigspolitik i VK-regeringens tid. Og det skal vi følge op på. Også i forhold til at forebygge konflikter og prioritere bistandsmidler mod mere end én indsats,” siger han.

Bistandsmidlerne skal ifølge Kristian Jensen ikke bare bekæmpe fattigdom, men også indtænkes i en bred palet af opgaver lige fra sikkerhedspolitik til migration.

Nogen vil karakterisere jeres "aktive" udenrigspolitik i 00'erne for at være "aktivistisk". Er du klar til at sende danske soldater i krig uden et bredt flertal i Folketinget, som SR-regeringen sagde nej til?

”Jeg mener helt inden i rygmarven, at en dansk krigsindsats bør baseres på et bredt flertal. Det er godt for os. Men det er også bedst for soldaterne, at det har en bred opbakning. Men jeg vil ikke binde mig, så vi ikke kan reagere på en konflikt eller krise, fordi vi kun har 53 eller 62 procent bag os,” siger han.

Ingen aggressiv udenrigsminister
Heller ikke et enigt Sikkerhedsråd i FN er et krav til en dansk krigsindsats.

”Situationen i Sikkerhedsrådet kan være så politisk, at det er umuligt at få et mandat. Men jeg vil nødigt ses som en aktivistisk eller aggressiv udenrigsminister. Hvis det ender med en militærindsats, skyldes det, at diplomatiet ikke har løst opgaven i tide,” siger han.

Men Kristian Jensen har også andet end de militære redskaber i værktøjskassen, der skal forebygge, at det overhovedet kommer til konflikter og katastrofer. Det handler ifølge ministeren blandt andet om at tænke det klassiske udenrigspolitiske sammen med det sikkerhedsmæssige.

Især ser Kristian Jensen de store strømme af migranter mod EU som et sikkerhedsproblem.

Men den udfordring skal deles op to: Der er dem, der flygter fra krig som i Syrien, og så er der dem, der rejser for at få en bedre tilværelse.

To forskellige udfordringer
De to udfordringer kræver to forskellige løsninger. Dem, der flygter fra krig og måske ender i en flygtningelejr i et naboland, skal sikres tålelige levevilkår, mener Kristian Jensen: Trods milliardbesparelser på det danske udviklingsbidrag vil Kristian Jensen friholde nødhjælpsområdet for besparelser – der trods en fordobling af det danske bidrag på fem år fortsat er under pres på grund af det største antal flygtninge på verdensplan siden Anden Verdenskrig

”Nødhjælpen skal sikre, at vi giver hjælpen i nærområderne. Hvis vi hjælper en flygtning tæt på sit land, er der også høj sandsynlighed for, at hans familie vender tilbage. Omvendt er det svært at vende tilbage, hvis man har boet langt borte,” lyder det.

Men hvis I vil forebygge de store migrationsstrømme, vil en prioritering af nødhjælpen på et budget, der bliver mindre, give mindre til normale og mere langsigtede udviklings- og fattigdomsprojekter. Hvordan ser du på dilemmaet mellem de to prioriteringer?

”Nødhjælp handler om at hjælpe, når beslutningen om at flygte er taget. Vi har brug for at have nødhjælp, lejre, arbejdsmuligheder og mad, så man har en tålelig tilværelse,” siger Kristian Jensen og fortsætter:

”Man flygter ofte på grund af krig samt i mangel af personlig frihed, et ordentlig retssystem og udviklingsmuligheder. Hvis jeg stod som 20-årig i Mali og kiggede op mod Europa, så ville jeg også være fristet til at tage den lange rejse,” siger han.

Derfor handler det ifølge udenrigsministeren om at bidrage til at skabe et håb for at bygge en fremtid i de lande, folk er i. Og det lover ministeren, at Danmark – men også EU – kommer til at gøre en indsats for.

Intet megafon-diplomati
Den tredje søjle i det Udenrigsministerium, som Kristian Jensen har udset til at sætte sit liberale fingeraftryk på, er på værdiområdet.

”Vi skal forsvare demokratiers ret til at være demokratier i en verden, hvor der er mange, der vil sætte deres præg. Og vi skal forsvare demokratiske rettigheder om at kunne vælge ens egen fremtid og leve det liv, som man vil,” siger han.

Søren Pind kritiserede SR-regeringen for at lægge den kritiske dialog på hylden med lande, der overtræder menneskerettigheder. Vil I føre en mere kritisk dialog med eksempelvis store handelspartnere, der overtræder menneskerettighederne?

”Det gavner ikke nogen, at jeg fører et megafon-diplomati, hvor jeg råber af andre lande. Hvis man vil påvirke lande, bliver vi nødt til at kunne være i stue sammen og i dialog. Det betyder ikke, at vi ikke skal tilkendegive vores holdninger på menneskerettighedsområdet,” siger han.

”Vi skal sige det, vi mener. Men skal vi virkelig flytte noget, handler det om at skabe en ramme for befolkningerne, der giver dem en større grad af økonomisk frihed, hvoraf der ofte følger en større grad af personlig frihed og retssikkerhed.”

Samtidig med at den nye udenrigsminister er ved at korrigere kursen for det store ministerium på Asiatisk Plads, skal Danmarks udenrigspolitik under luppen af en ekspert, som regeringen udvælger.

Ekspertundersøgelsen skal give et bud på, hvordan eksempelvis sikkerhed, udviklingsbistand og udenrigs- og sikkerhedspolitik og eksportfremme kan samtænkes bedre. Så måske ministeren kommer til at ændre kursen på dansk udenrigspolitik igen på et senere tidspunkt.

kafr@altinget.dk