Hvis alle gjorde som Roskilde: Parat til job uden sprog

Med værktøjsbælte om livet går Fadi hjemmevant rundt i de store udstillingshaller i Bella Center i København.

Tilbage i slutningen af 2014 kom Fadi Mohamed Mansour til Danmark som syrisk flygtning, og det var ikke oplagt, at han to år senere skulle arbejde som elektrikerassistent i det store messecenter.

Her hjælper 32-årige Fadi til med at gøre klar, når centeret er vært for konferencer og udstillinger. Fadi Mohamed Mansour nyder arbejdet.

"Nogle gange er det hårdt, når der er store udstillinger. Der er ikke plads til, at vi laver fejl. Der er altid mange gæster og kunder, så vi skal altid være klar og yde god service," siger han på værkstedet i et baglokale i Bella Center.

Da Fadi Mohamed Mansour havde fået asyl i Danmark, kom han til Roskilde Kommune. Det er en stor del af forklaringen på, at han i dag er i job.

Gik forrest
Roskilde Kommune var nemlig blandt de første til at anlægge den tilgang, at flygtninge som udgangspunkt var klar til at tage et arbejde – også kaldet jobparate – selvom de for eksempel ikke taler særlig meget dansk.

Det har givet kommunen et forspring. 1. januar 2016 var 66 procent af flygtningene i kommunens integrationsprogram jobparate. Kigger man på hele landet, gjaldt det for blot fem procent.

"Vi valgte som den eneste kommune at have denne tilgang, fordi vi synes, det er et vigtigt signal at sende til flygtningene, at vi ser dem som jobparate," siger Maria Tvarnø, integrationschef i Roskilde Kommune.

Det var dog ikke uden problemer. En jobparathedsvurdering betød nemlig, at flygtninge skulle leve op til en række digitale krav. De skal blandt andet føre en joblog og udfylde et cv på jobnet.dk på lige fod med danske ledige. Det skal foregå på dansk, og det har de færreste flygtninge mulighed for at gøre, så kort tid efter de er kommet til landet.

"Det var et dilemma. På den ene eller den anden måde opfyldte man ikke lovkravene," siger Maria Tvarnø.

En bred indsats
I oktober blev det muligt at fritage flygtninge og familiesammenførte for de digitale krav efter en aftale mellem kommunerne og regeringen. Ved de sideløbende trepartsforhandlinger blev parterne enige om, at flygtninge som udgangspunkt er jobparate.

De to tiltag har tilsammen sat gang i de øvrige kommuner. I marts 2017 blev 66 procent af flygtninge og familiesammenførte på landsplan vurderet jobparate – altså præcis samme niveau som Roskilde Kommune i starten af 2016.

Jobparathedsvurderingen alene opnår dog ikke andet, end at flygtningene kommer ind i beskæftigelsessystemet. For langt de fleste er vejen til et arbejde stadig lang og snørklet. Derfor er de i Roskilde også gået foran på andre områder.
Som integrationschef har Maria Tvarnø ansvaret integrationsindsatsen for kommunens nytilkomne flygtninge. I hendes afdeling har de samlet en række kerneindsatser, herunder forebyggelse og beskæftigelsesindsatsen, som er løftet ud af jobcentrene. Det giver mulighed for at lave meget målrettede forløb i tæt samarbejde med virksomheder. Med god succes.

"Vi er lykkes med at få en hel del flygtninge ud i praktikforløb, og i stadigt stigende grad får de job med løntilskud og endda regulære job. Det, me­ner jeg, hænger sammen med vores jobfokuserede tilgang," siger Maria Tvarnø.

Kommunens største samarbejde er med BC Hospitality Group, der blandt andet driver hotellerne Crowne Plaza og det 5-stjernede Marriott samt Bella Center i København, hvor Fadi Mohamed Mansour har fået arbejde.

(ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER BILLEDET)

Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Den svære tilvænning
Han var en del af et pilotprojekt, som kørte i efteråret 2016. Her startede han sammen med 24 andre flygtninge fra Roskilde Kommune i praktikforløb i forskellige af virksomhedens serviceafdelinger. Efterfølgende er 16 af deltagerne kommet i arbejde enten i BC Hospitality Group eller andre virksomheder.

Administrerende direktør for BC Hospitality Group Allan Agerholm er glad for samarbejdet med Roskilde Kommune. De har tidligere haft mindre gode erfaringer med andre, større kommuner.

"Roskilde Kommune har villet det. De har tydeligt fokus på at skabe håndgribelige resultater for nogle mennesker, som går over til at bidrage til kommunen på lige fod med alle andre," siger Allan Agerholm.

Han forudser, at der vil komme en lang periode, hvor det bliver svært at rekruttere arbejdskraft til lavtlønsjob. Derfor har hans virksomhed i flere år arbejdet på at blive bedre til at hjælpe folk ind på arbejdsmarkedet. Det har givet dem nogle kompetencer, som nu både kommer dem og nydanskere som Fadi Mohamed Mansour til gode.

"Det sværeste var selvfølgelig det danske sprog. Men i dag er jeg bedre. Jeg forstår mere af, hvad de siger til mig, og måske forstår de mere af, hvad jeg siger," siger Fadi Mohamed Mansour med et smil som akkompagnement til sin accent.

For at hjælpe på vej havde Roskilde Kommune undervejs i pilotprojektet to medarbejdere udstationeret fast i Bella Center. De to, en socialrådgiver og en projektleder, hjalp med at håndtere de små problemer, der kan komme i hverdagen, når sprogbarrieren skal overkommes og to kulturer møder hinanden.

"Vi har erfaret fra projektet, at det er afgørende for at lykkes, at vi har medarbejdere med base hos virksomheden, så de medvirker direkte i selve projektforløbet," siger Maria Tvarnø.

Ifølge Allan Agerholm er bistanden fra kommunen afgørende, når det kommer til at oversætte den kultur, der er på arbejdspladsen. Når det lykkes, og de nye medarbejdere bliver en fast del af staben, får han til gengæld venlige, hårdtarbejdende og loyale medarbejdere, fortæller direktøren. Fadi Mohamed Mansour håber da også på at blive i Bella Center i lang tid.

"Det vigtigste for mig er ikke at miste mit arbejde. Jeg drømmer om stabilitet. Sikkerhed og stabilitet er det vigtigste for mig," siger han.

En tillidserklæring
Stabilitet har der ikke været meget af i Fadi Mohamed Mansours liv, siden han flygtede fra Syrien. Først sad han to år i Libanon, som han kom til som illegal indvandrer og arbejdede som tolk og revisor. Derefter kom han med et falsk pas til Europa via Tyrkiet.

I dag er han blevet familiesammenført med sin kone, og parret bor med deres et-årige søn i en lejlighed i Roskilde.

Noget, der ikke kunne lade sig gøre uden det job, der har flyttet ham fra offentlig forsørgelse.

"På integrationsydelse er din mulighed for at betale husleje i en almindelig bolig yderst ringe. Boligerne er dyre i Roskilde Kommune, så hvis de ikke bliver hjulpet ud til en højere indkomst, strander de i vores indkvarteringssteder," siger Maria Tvarnø.

For tiden arbejder hun på næste runde, hvor Roskilde Kommune skal finde 40 ledige til BC Hospitality Group. Deres
5-stjernede hotel Marriott skal nemlig ansætte et nyt hold rengøringspersonale 1. august, og de arbejder igen sammen med Roskilde Kommune om at rekruttere. Ud af de 40 personer, kommunen har lovet at finde, er omkring
to tredjedele flygtninge og resten kontanthjælpsmodtagere.

Maria Tvarnø ser det som en tillidserklæring, at Allan Agerholm og hans virksomhed stoler på, at hun kan levere kvalificerede folk til opgaven. Direktøren er omvendt glad for at kunne hjælpe mennesker videre i livet, samtidig med han og hans virksomhed får noget ud af det.

"Vi ser det ikke som en risiko, men som en fed måde at finde nogle gode kolleger, som vi glæder os til at få ind i butikken," siger Allan Agerholm.

Et ønske til politikerne
Arbejdet på et 5-stjernet hotel kræver nogle særlige kvalifikationer. Det gør arbejdet med at finde egnede kandidater til denne runde af samarbejdet mere omfangsrigt.

"De skal være præsentable og have en helt særlig imødekommenhed og en serviceminded attitude, der lever op til et 5-stjernet brand," siger Maria Tvarnø.

Derfor er hun og hendes kolleger i gang med et grundigt screeningsarbejde. Et godt eksempel på den grundige og individuelle tilgang hun og Roskilde Kommune har til at få deres flygtninge i arbejde. Hun råder politikerne til at mindske standardiseringen i lovgivning og i stedet gøre det muligt for kommunerne at målrette deres hjælp til den enkelte.

"Det giver ikke nødvendigvis resultater, at folk kommer i praktik med et bestemt interval. For mig betyder det langt mere, at vi sigter mod virksomheder, der har et reelt rekrutteringsbehov. På den måde kan vi investere målrettet i det forpligtigende samarbejde for begge parter, med størst udsigt til at det fører til jobs," siger Maria Tvarnø.

Ellers ender det nemt i, hvad integrationschefen kalder for praktikkaruseller, som kan virke demotiverende på flygtninge, der gerne vil ind på arbejdsmarkedet.

Fadi Mohamed Mansour er til gengæld alt andet end demotiveret.

"Roskilde Kommune har åbnet døren for mig til et arbejde i Bella Centeret. Det er en stor mulighed for mig. Ikke alle mennesker kan få arbejde i Bella Centeret. Jeg kan ikke forklare, hvor glad jeg er for at arbejde."

red@altinget.dk