Fremtidens seniorer får selskab af robotter

FREMTIDENS IFØLGE: Der bliver behov for at udvikle robotter, hvis vi skal fastholde et højt serviceniveau hos det offentlige og for de ældre borgere. Det fortæller Jørgen Løkkegaard fra Teknologisk Institut om.

Om fem år … : ”Vil robotter følge plejehjemsbeboerne til fællesspisning” 
“Det område, jeg arbejder indenfor, handler specifikt om udvikling og anvendelse af nye velfærdsteknologier, herunder også sådan noget som deciderede robotter. 

Mit bud er, at vi inden for den her tidsramme vil se de første funktionelle prototyper på robotter, som kan assistere eksempelvis plejekrævende borgere på plejecentre og måske i eget hjem. 

Teknologisk Institut samarbejder blandt andet med Syddansk Universitet om at udvikle en robotløsning, som i første omgang skal i anvendelse på plejecentre, hvor den vil kunne  udføre nogle meget konkrete opgaver: hente drikkevarer, følge beboere til fællesspisning og samle affald. Den type løsninger vil formentlig ikke være udbredt i stor skala om fem år, men vi vil begynde at se, at den slags robotter vil kunne hjælpe til med specifikke gøremål.

Login