Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Minister: Kultur kan integreres i udviklingspolitikken uden CKU

SVAR:

Socialdemokraterne havde bedt udenrigsministeren forklare, hvordan regeringen vil integrere kultur i udviklingspolitikken, når Center for Kultur og Udvikling (CKU) samtidig skal lukkes. Inddragelse af kulturelle elementer i udviklingsarbejdet vil kunne lade sig gøre uden et selvstændigt center for kultur og udvikling, svarer ministeren.

 

Lunde Larsen undviger spørgsmål om kunstudvalgets anbefalinger

SVAR:

Socialdemokraterne havde bedt uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) forklare, hvilke af fremtidssikringsudvalgets/kunstudvalgets anbefalinger, han påtænker at implementere. Det spørgsmål svarer han ikke direkte på her, men nøjes med at konkludere, dimensionering af de kunstneriske uddannelser har været den første store opgave i forlængelse af udvalgets anbefalinger.

 

Regeringen på vej med udmøntning af omprioriteringsbidraget

SVAR:

Regeringen vil fra 2016 indføre et årligt omprioriteringsbidrag på 2 procent på statslige bevillinger til uddannelse- og kulturområdet. Det indebærer, at omprioriteringsbidraget fra uddannelses- og kulturområdet vil kunne omdisponeres til andre udgiftsområder og dermed bidrage til at skabe råderum til nye politiske prioriteter. Den præcise udmøntning af omprioriteringsbidraget i staten vil fremgå af regeringens fulde forslag til finanslov for 2016.

Haarder: Intet besluttet om Jagt- og Skovbrugsmuseets bygninger

SVAR:

Der er ifølge kulturminister Bertel Haarder (V) endnu ikke taget beslutning om den fremtidige anvendelse af de bygninger, som Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum flytter ud af. Spørgsmålet vil indgå i det analysearbejde, som er i gangsat på baggrund af beslutningen om udflytning af statslige arbejdspladser på Kulturministeriets område.

Haarder gennemgår DF's kulturudspil

SVAR:

Dansk Folkepartis oplæg ”Mere dansk kultur” indebærer ifølge kulturminister Bertel Haarder (V) omprioriteringer på finanslovsforslaget for 2016 på i alt 60 millioner kroner. Partiet vil hente midler fra internationale kulturaktiviteter, Statens Kunstfond og fra kunstmuseer. Midlerne skal anvendes til at fremme forskellige formål inden for dansk sprog, film, musik og kulturbevaring.

 

Haarder: Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi lever videre uden støtte

SVAR:

Kulturminister Bertel Haarder (V) er ikke nervøs for, at det fremtidige samarbejde mellem kultur- og erhvervslivet vil forsvinde, når bevillingen til Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi ophører. Det er et godt eksempel på, at et offentligt støttet initiativ kan blive levedygtigt, tilføjer han. 

 

Minister om CKU-lukning: Prioriterer aktuelle udfordringer

SVAR:

Udenrigsministeren forklarer, at lukningen af CKU (Center for Kultur og Udvikling) er et udtryk for, at regeringen vil "sikre et udviklingssamarbejde, der bedst muligt modsvarer aktuelle udfordringer som f.eks. migration og skrøbelighed". Regeringen lægger ikke op til, at CKU afløses af noget andet.

Haarder sætter tal på omprioriteringsbidraget

SVAR:

Omprioriteringsbidraget udgør ifølge kulturminister Bertel Haarder (V) 2 procent årligt af bevillingerne på driftsrammen under § 21. Kulturministeriet. Bevillingerne er således reduceret med 2 procent i 2016 stigende til knap 8 procent i 2019 set i forhold til udgangspunktet i 2015. Se de eksakte tal i tabelform her.

 

Minister: Ikke normalt at egnsteatre betaler moms af tilskud

SVAR:

SKAT Herning har pålagt egnsteatret Teater OM i Ringkøbing at betale moms af det driftstilskud, teatret modtog fra Ringkøbing kommune i 2012. Men ifølge Teatrenes Interesseorganisation (TIO) har organisationen ikke har kendskab til, at andre egnsteatre er blevet opkrævet moms af kommunale driftstilskud.