Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Jelved vil ikke blande sig i DR3's reality-aktiviteter

SVAR: Kulturministeren vil ikke imødekomme V-kritik af DR3's reality-tv. Det er op til DR at bestemme programudbuddet, herunder at træffe de programmæssige og redaktionelle dispositioner for DR3, siger ministeren.

Jelved redegør for samarbejde mellem Ærø Museum og Søbygaard

SVAR: Kulturstyrelsen gennemførte i august 2012 en kvalitetsvurdering af Ærø Museum. Styrelsens samlede vurdering var, at museets opgavevaretagelse ikke er tilfredsstillende, da museet ikke i tilstrækkelig grad lever op til de lovbestemte museale opgaver. Det var styrelsens vurdering, at dette bl.a. hænger sammen med museets engagement på Søbygaard.

Jelved svarer om DR's brug af tjekkiske medarbejdere

SVAR: Parterne bag tv-serien 1864 har meddelt Kulturministeren, at de tjekkiske filmmedarbejdere er engageret på et andet grundlag end de danske filmarbejdere. MisoFilm vil nu foretage mindre justeringer af de tjekkiske filmarbejderes ansættelsesvilkår

Haarder redegør for DRs Facebook-brug

SVAR:

I DRs programetik er der fastsat retningslinjer for DRs redaktionelle brug af sociale medier. Det fremgår bl.a., at sociale medier er et supplement til DRs egne kanaler og dermed ikke er en erstatning for dr.dk. Der skal derfor altid være et redaktionelt formål med anvendelsen af sociale medier. For så vidt angår programoplysninger er det DRs faste praksis, at disse altid vil kunne findes på DR.dk, hvis de findes på f.eks. Facebook.