Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Haarder: Intet besluttet om Jagt- og Skovbrugsmuseets bygninger

SVAR:

Der er ifølge kulturminister Bertel Haarder (V) endnu ikke taget beslutning om den fremtidige anvendelse af de bygninger, som Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum flytter ud af. Spørgsmålet vil indgå i det analysearbejde, som er i gangsat på baggrund af beslutningen om udflytning af statslige arbejdspladser på Kulturministeriets område.

Haarder: Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi lever videre uden støtte

SVAR:

Kulturminister Bertel Haarder (V) er ikke nervøs for, at det fremtidige samarbejde mellem kultur- og erhvervslivet vil forsvinde, når bevillingen til Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi ophører. Det er et godt eksempel på, at et offentligt støttet initiativ kan blive levedygtigt, tilføjer han. 

 

Minister om CKU-lukning: Prioriterer aktuelle udfordringer

SVAR:

Udenrigsministeren forklarer, at lukningen af CKU (Center for Kultur og Udvikling) er et udtryk for, at regeringen vil "sikre et udviklingssamarbejde, der bedst muligt modsvarer aktuelle udfordringer som f.eks. migration og skrøbelighed". Regeringen lægger ikke op til, at CKU afløses af noget andet.

Haarder: Derfor flyttes Jagt- og Skovbrugsmuseet

SVAR:

Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseums fusion med Dansk Landbrugsmuseum vil ifølge kulturminister Bertel Haarder (V) skabe et attraktivt kulturhistorisk miljø omkring menneskets udnyttelse af naturen til jagt, skov- og landbrugsdrift, rekreative formål mv. Det er regeringens forventning, at museumsmiljøet vil øge antallet af gæster og aktiviteter i lokalområdet. 

Haarder: Journalister skal være upartiske

SVAR:

Ifølge radio- og fjernsynsloven skal der i public service-udbuddet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægningen skal der lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed, forklarer kulturministeren i et svar til Dansk Folkeparti.

 

Haarder vil ikke kritisere embedsmand i Elbæk-sag

SVAR:

Enhedslisten havde bedt kulturminister Bertel Haarder (V) beskrive sin holdning til, at en embedsmand i ministeriet øjensynligt rådgav tidligere minister Uffe Elbæk til at undlade at fortælle alle omstændigheder i en sag, der var genstand for Folketingets opmærksomhed under et samråd. Men Bertel Haarder mener ikke, at der er belæg for at mene, at den pågældende embedsmand opfordrede ministeren til ikke at fortælle om sagens omstændigheder under samrådet.

 

Haarder: Vender kulturarvs-sag med skatteministeren

SVAR:

Kulturminister Bertel Haarder (V) er opmærksom på, at museerne har rejst en problematik omkring moms på konserveringsydelser i forlængelse af en afgørelse fra Skatterådet herom. Han vil drøfte den pågældende sag med skatteministeren.

Haarder affejer DF-kritik af Filminstituttet

SVAR:

Kulturminister Bertel Haarder ser ikke noget i problem i, at DFI har et charter om etnisk mangfoldighed i dansk film. I et svar til Dansk Folkeparti forklarer han, at det kan være med til at styrke den høje kvalitet i dansk film.

 

Jelved afviser at flytte flere midler over til kunstnere uden for København

SVAR: Statens Kunstfonds årsberetning for 2014 viser, at 63,9 procent af ansøgningerne til fonden kom fra Region Hovedstaden (som fik 58,2 % af de samlede midler). Kulturministeren vurderer det som sandsynligt, at de nævnte forskelle i antallet af ansøgninger til fonden fra regionerne i vidt omfang kan tilskrives en kombination af befolkningstallet for regionerne samt bopælsmønstre for ansøgerne.