Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Prehn: Vi vil sikre gode forhold for det frivillige foreningsliv

SVAR:

PRIORITERING: Kulturministeren svarer Britt Bager (V), at regeringens kulturpolitiske prioritet er at gøre kulturlivet relevant for flere danskere, og det skal blandt andet gøres ved at medvirke til at sikre gode forhold for det frivillige foreningsliv.

Prehn: Lokale- og Anlægsfonden flytter marts 2020

SVAR:

UDFLYTNING: Kulturministeren svarer Stén Knuth (V), at de institutioner, der som følge af Bedre Balance I og II, skulle flytte, er flyttet eller påbegyndt flytningen med undtagelse af Lokale- og Anlægsfonden, som forventer at påbegynde flytningen i marts 2020.

Prehn: Kulturministeriets institutioner er også underlagt budgetloven fra 2012

SVAR:

BUDGETTERING: Kulturministeren svarer Birgitte Bergman (K), at Kulturministeriets institutioner er underlagt budgetloven fra 2012. Hvis en institution ikke anvender den fulde bevilling et år, vil de ikkeanvendte midler blive overført til institutionens opsparing, hvorefter Kulturministeriets departement koordinerer de opsparede midler.  

Prehn: Det er ikke muligt at beregne, om reduktionen af formidlingsordning påvirker rabatordninger til voksen- og gruppebilletter

SVAR:

RABATORDNING: Kulturministeren svarer Mai Villadsen (EL), at det ikke er muligt at beregne, hvordan reduktionen af formidlingsordningen eventuelt påvirker rabatordninger til voksen- og gruppebilletter. Der er ikke en direkte sammenhæng mellem det statslige tilskud og den givne rabatordning, da rabatordninger ikke reguleres i formidlingsordningen.

Mogensen: Slots- og Kulturstyrelsen har modtaget et fredningsforslag for Holckenhus

SVAR:

KULTURARV: Kulturministeren svarer Morten Messerschmidt (DF), at Slots- og Kulturstyrelsen har modtaget et fredningsforslag for Holckenhus, og at ministeren derfor ikke kan kommentere på den konkrete sag. Bygningsfredningsloven er til for at værne om landets boliger af særlig værdi, og ministeren vil overveje, om loven indeholder de rette værktøjer til at sikre Danmarks kulturarv.