Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

V kræver svar om medieprojekter i Myanmar og Pakistan

SPØRGSMÅL: Venstre beder udviklingsministeren redegøre for baggrunden for, at det kun er det ene af to enslydende medieprojekter i henholdsvis Myanmar og Pakistan, som har været underlagt konkurrenceudsættelse.

DF kræver svar om MGP-budget

SPØRGSMÅL: Med henvisning til artikel i MetroXpress den 5. maj 2014 "Millionbombe under Melodi Grand Prix" beder Dansk Folkeparti kulturministeren kommentere oplysningen om, at afholdelsen af Melodi Grand Prix 2014 i København bliver 22,8 millioner kr. dyrere end forventet.

Jelved skal redegøre for Qvortrup-exit

SPØRGSMÅL: Kulturministeren skal til kulturudvalget redegøre for, om der i forbindelse med Henrik Qvortrups afgang fra TV2, som følge af den såkaldte 'Se og Hør skandale', er blevet udbetalt nogen form for fratrædelsesgodtgørelse, bonus, løn eller forhandlet aftrædelsesordning.

DF: Hvordan vurderer man, hvor TV2 har hovedsæde?

SPØRGSMÅL: Dansk Folkeparti ønsker kulturministerens svar på, hvilke metoder man kan anvende for at opgøre, om TV2 stadig har sit hovedsæde i Odense og ikke i København, hvis det ikke skal ske på antal ansatte i henholdsvis Odense og København.