Ordførere svarer på kritik af kulturpolitikken

KULTURPOLITIK: Er dansk kulturpolitik uden visioner og modsætninger? Ja, svarer Enhedslisten og Liberal Alliance. Nej, lyder det fra Venstre og Socialdemokraterne. Dansk Folkeparti mener, at partiet er ene om at stå ud fra mængden.

Der er alt for meget fred og fordragelighed til, at kulturpolitikken bliver rigtig interessant. Sådan lød skudsmålet fra DR’s tidligere generaldirektør Christian S. Nissen i et debatindlæg på Altinget: kultur tidligere på ugen.

Udlægningen af den danske kulturpolitik deler vandene blandt kulturordførerne på Christiansborg. Venstre og Socialdemokraterne kan ikke genkende Christian S. Nissens kritik af politikområdet, mens Liberal Alliance og Enhedslisten nikker anerkendende.

”Han har fuldstændig ret,” konstaterer kulturordfører Mette Bock (LA) og forklarer:

”Ingen vil tage noget fra nogen, og derfor bliver dansk kulturpolitik konserverende i stedet for fremadrettet. Det er der ikke megen visionær nytænkning i. Vi svigter dermed det, der kunne blive er langt mere blomstrende og bevægeligt kulturliv.”

Login