Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Sareen svarer om kommunernes asyludfordringer

SVAR: Hvorvidt de, der meddeles midlertidig beskyttelsesstatus, fortsat har et beskyttelsesbehov om et år, beror ifølge socialminister Manu Sareen (R) på en konkret vurdering fra udlændingemyndighederne. I forhold til den nærmere procedure herfor henviser han til et lovforslag om midlertidig beskyttelsesstatus, der snarest forventes fremsat.

Minister afviser dispensation for byggesagsgebyr i Odsherred

SVAR: Ifølge klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) er det ikke muligt at give Odsherred kommune en dispensation, så kommunen allerede fra 2015 kan opkræve et byggesagsgebyr på 500 kr. i stedet for at opkræve fuldt gebyr.

Klimaminister: Energireduktion er ministeriers egen opgave

SVAR: Steen Gade (SF) opfordrer alle ministerierne til at indføre miljø- og energiledelse, fx gennem en EMAS-registrering. Men ifølge klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) har ministerierne metodefrihed i forhold til energireduktion, og han vil lade det være op til det enkelte ministerium at vurdere, om det vil lade sig EMAS-registrere.

Sareen redegør for sagsbehandlingstider i kommunerne

SVAR: Ifølge socialminister Manu Sareen (R) var Ankestyrelsens gennemsnitlige sagsbehandlingstid for kommunale klagesager på social- og beskæftigelsesområdet i september måned på 8,2 måneder. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for perioden januar til og med september 2014 udgjorde 8,9 måneder.

Klimaministeren: Ministerier skal få fart på energibesparelsen

SVAR: Det samlede niveau for statens energibesparelser lå i 2013 på 1,8 procent i forhold til 2006. Det er ganske enkelt utilfredsstillende, mener klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R). Han har nu bedt Energistyrelsen om at indkalde til drøftelser med de ministerier, der har et stort energiforbrug.

Brosbøl: Kommunerne sikrer balance mellem dyreliv og oversvømmelser

SVAR: Venstre har udtrykt bekymring for, om hensynet til plante- og dyreliv harmonerer med sikring mod risikoen for oversvømmelser. Kommunerne er vandløbsmyndighed, og det er deres ansvar at administrere lovgivningen, lyder svaret fra miljøminister Kirsten Brosbøl (S). Hun har tillid til, at kommunerne sikrer en passende balance.