Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Skatteminister svarer om kommunernes stilling ved ændringer i grundskylden

SVAR:

Regeringen lægger op til, at grundskyldspromillerne, der skal gælde fra og med skatteåret 2021, vil blive fastsat således, at provenuet på kommuneniveau ikke overstiger det provenu, som videreførelse af gældende regler ville have givet anledning til i 2021. Det fremgår bl.a. af et svar fra skatteministeren til Enhedslisten. 

Minister svarer om "kommuners it-tvang"

SVAR:

Undervisningsministeren kommenterer artiklen i DKNYT: "Børnehaver gør oprør mod kommuners it-tvang". Herunder rimeligheden i, at kommunernes "mål og rammer" kan forhindre Rudolf Steiner-daginstitutioner i at drive dagtilbud i henhold til deres idégrundlag.

Det modtog Danmark fra EU’s tilskuds- og støtteordninger i 2015

SVAR:

Fra Femern Bælt Tunnelen, forskning i eldrevet færgedrift til vækstplaner for syddanske SMV’er i fødevarebranchen og modernisering af fiskerifartøjer. Udenrigsministeren leverer her en oversigt over de EU-tilskuds- og støtteordninger, Danmark modtog i 2015.

Ellemann: Har ikke liste over borgerservice-centres hyppigste opgaver

SVAR:

Social- og Indenrigsministeriet ikke er i besiddelse af en opgørelse over de ti hyppigste opgaver, der håndteres på landets borgerservicecentre fordelt på kommuner. Ministeren oplyser dog, at typiske opgaver bl.a. er udstedelse af pas, udstedelse af kørekort, henvendelser vedrørende folkeregistret og hjælp til obligatorisk digital selvbetjening.