Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Heunicke: Vi har lagt op til at drøfte en ny model for kommunal medfinansiering

SVAR:

FINANSIERING: Social- og indenrigsministeren svarer Peder Hvelplund (EL), at kommunal medfinansiering tidligere er blevet nævnt som en faktor til at få sundhedsområdet placeret på den kommunale dagsorden, men nogle kommuner har de seneste år oplevet en aftagende effekt af kommunal medfinansiering som motiverende faktor. Med aftalen mellem regeringen og KL om den kommunale økonomi for 2021 er der lagt op til at drøfte en ny model for kommunal medfinansiering.

Krag: Vi har ikke data på, hvad en sag i Familieretshuset koster

SVAR:

SKILSMISSER: Social- og indenrigsministeren svarer Marie Bjerre (V), at Familieretshuset hverken har data på, hvor meget en sag gennemsnitligt koster, eller har data på hvad en sag gennemsnitligt kostede i det tidligere Statsforvaltningen. En forældreansvarssag kan have mange forskellige forløb afhængigt af kompleksiteten i den enkelte sag.

Dybvad: I 2020 har den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i landets huslejenævn været 163 dage

SVAR:

SAGSBEHANDLING: Boligministeren svarer Heidi Bank (V), at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i landets huslejenævn for sager registreret i perioden 1. januar 2020 – 1. december 2020 var 163 dage. I perioden 2016-2018 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 155 dage, og der har været stor variation i sagsbehandlingstiden på tværs af huslejenævnene. 

Rosenkrantz-Theil: Vi har foretaget en generel opprioritering af indsatsen for ordblinde og læse-, skrive- og regnesvage

SVAR:

NETVÆRKSLOKOMOTIV: Børne- og Undervisningsministeren svarer sit udvalg, at det primært er virksomheder i Midt- og Østjylland, der vil blive berørt af en nedlæggelse af Netværkslokomotivet. Der er lavet flere indsatser, der skal styrke indsatsen for, at voksne med utilstrækkelige basale færdigheder får den vejledning og opkvalificering, de har brug for.