Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Corydon udskyder svar om spindoktorers fratrædelsesforhold

SVAR: Finansministeren skulle til finansudvalget redegøre for de samlede udgifter til fratrædelsesgodtgørelser for de særlige rådgivere, der siden regeringens tiltrædelse har forladt deres stilling. Svaret lader dog vente på sig. Seneste melding fra ministeren hedder "hurtigst muligt efter nytår".

Corydon: Svært at sætte tal på besparelser med robotstøvsugere

SVAR: Udgiften til rengøring i to timer hver anden uge, foretaget af en medarbejder i hjemmeplejen, er ca. 22.000 kr. årligt pr. modtager. Anskaffelsesprisen for en robotstøvsuger er 2-4.000 kr. Men ifølge finansministeren modtager de fleste mindre end to timers hjælp om ugen, og samtidig vides det ikke, hvor stor en andel af tiden, der anvendes til forskellige former for rengøring, herunder støvsugning.

Corydon vurderer udviklingen i den offentlige beskæftigelse

SVAR: I Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2013, skønnes der ifølge finansministeren en vækst i det offentlige forbrug på 1,5 pct. fra 2013 til 2014, mens der skønnes en stigning i den offentlige beskæftigelse på ca. 5.000 personer fra 2013 til 2014. En vækst i det offentlige forbrug på 1,4 pct. skønnes at give mulighed for en stigning i den offentlige beskæftigelse i nogenlunde samme størrelsesorden.

Minister: Fødevarer kan sikre job i kommunerne i udkants-Danmark

SVAR: Der er et særligt potentiale i landdistrikterne, yderområderne og flere af de danske øer inden for fødevaresektoren, skriver boligminister Carsten Hansen (S) her. Regeringens Vækstplan for fødevarer skal nok sætte ekstra skub på udviklingen af hele fødevaresektoren, mener han således.

Carsten Hansen med komplet oversigt over boligudgifter

SVAR: Boligministeren leverer her om en komplet oversigt over de offentlige boligudgifter i årene 2010 - 2014. Heriblandt boligsikring, nedsat ejendomsværdiskat og byfornyelse fordelt på kommuner.

DF må vente på svar om kvoteflygtninge

SVAR: Dansk Folkeparti vil vide, om en kommune kan vælge ikke at tage imod kvoteflygtninge, men justitsministeriet er endnu ikke klar med svar. Ministeriet skal have hjælp fra Social-, Børne- og Integrationsministeriet, og det kan tage 3-5 uger.

Kommunerne har ikke pligt til at stille vindmøller op

SVAR: Klimaminister Martin Lidegaard (R) bekræfter, at der fra regeringens side ikke foreligger en formel og bindende pligt for den enkelte kommune til at lade opstille et bestemt antal vindmøller eller en bestemt vindmøllekapacitet.